Katja Iversen: "Vi ændrer rent faktisk verden for piger og kvinder, og det kan vi måle og veje"

– Mit første internationale job var i Rom for FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, red.), hvor jeg virkelig kunne se tallene og evidensen for, hvor vigtigt det er at arbejde med kvinders rettigheder og vilkår internationalt. Fx er rigtig meget landbrug i verden løftet af kvinder, selv om det er tilrettelagt for mænd, fx i forhold til lånemuligheder. Men det er ofte kvinden, der bestemmer over forbruget i familien og også hende, der tager stilling til ernæring. Det gik op for mig, at vi er nødt til at se på udviklingen gennem en kønslinse, hvis vi vil have effektive løsninger på mange af verdens problemer, og det arbejde fortsatte jeg som kommunikationschef hos Sex & Samfund.

– Jeg startede mit eget kommunikationsfirma, som hurtigt begyndte at vokse, og jeg skulle til at ansætte folk. Men så fik jeg et opkald fra FN’s Befolkningsfond, som opfordrede mig til at søge et job i New York, hvor jeg altid havde drømt om at bo. Det var virkelig dårlig timing, for nu kørte det lige med mit firma. Men jeg savnede det internationale, og man kan jo ikke sætte en livsdrøm på hold, bare fordi det er dårlig timing. Så jeg tog til New York, i første omgang bare for at være der et år, men jeg endte med at have jobbet i seks år.

LÆS OGSÅ: Liv Winther: "Vi priser os ofte lykkelige over, at vi er vores egne chefer, især når vores børn er syge"

– Den allerførste person, jeg mødte i New York, og som fik enorm betydning for min karriere, var kvinde ved navn Jill Sheffield. Hun havde fået den idé, at hun ville bringe alle, der havde indflydelse på kvinders sundhed og især mødredødelighed, sammen i et konferencecenter, og så ville hun låse døren, indtil de var blevet enige om, hvad de skulle gøre og havde en plan. Den konference havde hun tænkt sig at kalde Women Deliver. Som kommunikationsperson syntes jeg fandeme, det var en god titel og en god idé i øvrigt, og da jeg sad hos FN, sagde jeg, at jeg ville hjælpe med at organisere den. Jeg vidste jo ikke, hvor svært det var, men den første Women Deliver-konference blev holdt i 2007.

– Jill og jeg blev gode venner, og jeg blev hendes rådgiver. Hun er 80 år i dag og var allerede dengang oppe i årene. Efter et par år spurgte hun, om jeg ville overtage Women Deliver, som var blevet en selvstændig organisation, efter hende, fordi hun var ved at være træt. Jeg tænkte, at det på ingen måde kunne komme på tale, fordi man ikke må tage over fra en grundlægger og en legende. For så falder man. Der gik et par år, hvor jeg blev ved med at sige nej, og så var jeg klar. I dag kniber jeg mig selv i armen over, at vi er med til at skabe en mere ligestillet verden. Jeg taler med piger og kvinder verden over, rådgiver verdens største virksomheder og sidder til bords med verdens ledere, fx ved G7-topmødet. Vi ændrer rent faktisk verden for piger og kvinder, og det kan vi måle og veje.

– Jeg er en god leder, fordi jeg ved, hvad jeg ikke er god til, og det er jeg god til at ansætte andre til. Jeg er fx ikke god til excelark, men jeg er rigtig god til at turde drømmen, gøre den til virkelighed og være visionær. Jeg er ikke typen, der planlægger min karriere. På et tidspunkt er det nok ikke længere mig, der skal lede Women Deliver, men jeg er glad, hvor jeg er nu. Sidste år havde jeg 322 rejsedage og sov mere i en flyver end i min seng. Det tempo kan du kun køre i nogle år.