Kgl. kommentator Anna von Lowsow: Adelig og helt almindelig

Anna von Lowsow voksede op på Lerchenborg Gods ved Kalundborg med en adelig baggrund.

"Sammen med mine fire søskende havde jeg en vidunderlig barndom. Vi voksede op med frie rammer. Vi løb rundt på gården, og der var aldrig nogen, der undersøgte, om vi faldt i en sø eller ned fra et tag. Der var ikke den der nursing omkring os, som der er om børn i dag. Vi lærte, hvordan man behandler både materielle og menneskelige goder på en ordentlig måde. Vi fik trukket i vores lommepenge, hvis vi glemte at slukke lyset efter os. Og hvis vi løb rundt på bare tæer på slottet, var vi med til at bone gulvet bagefter. Der var no free lunches," siger Anna von Lowsow og tilføjer:

"Jeg voksede op i en helt almindelig familie med helt almindelige familieværdier, men i en lidt usædvanlig ramme. Når jeg kigger på mig selv, tænker jeg: Jamen, jeg er jo bare Anna! Jeg møder på job hver dag, jeg har ansvar og tjener mine egne penge. Men folk omkring mig forestiller sig ofte noget helt andet. Jeg tror, det handler om, at når man ikke ved, hvad der foregår på et slot, tænker man: "Orv, det spøger! De har garanteret guldhåndtag! Der står en tjener for hver ende af bordet!" Og så bliver folk utrolig skuffede, når de ser, at man sidder ved et almindeligt spisebord i et almindeligt køkken og spiser frikadeller og har et helt normalt liv."

Kom tilfældigt ind i journalistikken

Anna von Lowsow var med egne ord "ualmindelig lidt interesseret i skolen". Efter en studentereksamen fra Kalundborg Gymnasium rejste hun ud som landvæsenselev. Hun passede får i Australien og arbejdede med landbrug i Canada. Og hun lærte at rubbe neglene, fortæller hun. Tilbage i Danmark blev hun uddannet i rejsebranchen og havde også et år, hvor hendes forældre støttede hende økonomisk, så hun kunne arbejde gratis i forskellige virksomheder og lære om marketing og pr. Og pludselig kom hun ind i journalistikken.

"På det tidspunkt boede jeg i Charlottenlund og var næsten nabo til Helle Virkner og hendes datter Søsser. En dag spurgte Søsser mig, om det ikke var noget for mig med et job på Billed-Bladet, fordi jeg kendte så mange mennesker. Jeg tænkte: "Er du rigtig klog, hvordan skal jeg kunne gå hjem og sige til mine forældre, at jeg skal på Billed-Bladet?" Men jeg tog en snak med min kloge morfar, og han sagde, at hvis jeg bare kunne holde mit privatliv adskilt fra mit arbejde, var det da en god idé. Og det tror jeg nok, at det var!," siger Anna von Lowsow.

Et opkald fra Prinsgemalen

Hun var på Billed-Bladet i tre-fire år, hvor hun især skrev om teaterverdenen. I 1991 kom hun til ugebladet Hjemmet og siden til Nordisk Film, hvor hendes første store projekt var filmen "En kongelig familie". Og meget apropos ringer hendes telefon pludselig midt i interviewet. Hun undskylder, at hun er nødt til at tage den. Det er Prinsgemalen. De har en længere snak om et kommende fælles arrangement, og da røret er lagt på igen, kan Anna godt se, at hun ikke kan undgå det spørgsmål, som mange nok også overvejer, når de ser hende på skærmen. Hvor godt kender hun egentlig kongefamilien?

"Det er jo noget, som jeg helst ikke taler om. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at markedsføre sig på, at man er i forbindelse med kongehuset, det er der mange andre, der gør. Men jo, jeg kender de kongelige og arbejder sammen med dem indimellem. Og det er gået godt. Og så kommer vi i de samme kredse, særligt i Jylland, og spiller bridge sammen. Vi har også interessen for historie til fælles, og når man har fælles interesser, taler man jo hinandens sprog. Det er måske en del af mit ophav, men for mig er det en helt naturlig ting og noget, jeg i øvrigt ikke underholder med," siger Anna von Lowsow.