Kirsten Olesen kræft
SPONSORERET indhold

Kirsten Olesen: ”Jeg går altid rundt med savnet. Det er ikke noget, jeg glemmer”

”Når jeg sætter ord på min sorg, synes jeg faktisk, at den skrumper”, pointerer filmaktuelle skuespiller, Kirsten Olesen, som var sammen med sin mand i næsten 40 år, inden han døde. Men hvordan tackler hun sorgen til den mand, som gav livet farve og skæve vinkler? Det fortæller Kirsten Olesen om i denne uges ALT for damerne.

Af:: Louise Toftebjerg Sjørvad og Lærke Sofie Bonke Foto: Les Kaner
07. okt. 2020 | Livsstil | ALT for damerne

Kirsten Olesen går ned og taler med ham i krypten under Christians Kirke på Christianshavn, hvor han er bisat. Her har han en lille flise, og ved siden af er der en flise til Kirsten, når det bliver hendes tur. I dette personlige rum manifesterer savnet sig; det savn, som Kirsten har til sin nu afdøde mand guitarist Ole Ousen, hendes ”livsven”, som døde i 2013.

LÆS OGSÅ: Kirsten Olesen: Jeg ved ikke, om man kan ældes med ynde

”Han var belæst, sjov, han havde så megen humor. Han lærte mig om livets skønne, sjove, skæve sider,” fortæller hun – med et drømmende smil – i denne uges ALT for damerne.

”Nogle gange kan jeg finde ind til den lethed, men andre gange synes jeg, at den bliver væk for mig. Han havde et langt mere lyst og let sind, end jeg har. Jeg bekymrer mig mere. Jeg ængstes let over alting. Over livet. Over mit arbejde.”

Sorgen har også resulteret i en ny form for ensomhed – men ikke i forhold til omverdenen, forklarer Kirsten Olesen:

”Det er min kærlighed, der er blevet ensom. Jeg synes, jeg mistede halvdelen af mig selv, da min mand døde, fordi han var så anderledes end mig og tilførte mit liv så mange gode ting. Lige pludselig følte jeg, at jeg mistede dem ved hans død. Og jeg var så bange for, at alt det, han havde lært mig, skulle forsvinde.”

Hun er dog egentlig ikke meget for at sætte ord på sorgen, fortæller hun. Ordene er nemlig aldrig tilstrækkelige.

”Når jeg sætter ord på min sorg, synes jeg faktisk, at den skrumper. Hvis jeg siger, at den har farven blå, så er den bare blå. Men den er så meget mere. Den har så mange andre nuancer. Jeg kan ikke rumme sorgen i et ord eller i en sentens. For det er jo hele mit liv, jeg har været sammen med ham. I hvert fald i 39 ½ år.

Har sorgen udviklet sig?

”Jeg kan jo godt leve mit liv i dag, jeg fungerer. Jeg har et godt liv, og jeg har et skønt arbejde. Men jeg går altid rundt med savnet. Det er ikke noget, jeg glemmer. Eller min krop glemmer.”

Tror ikke på den eneste ene

På trods af Kirstens store kærlighed til Ole, tror hun ikke på den eneste ene. Men i dag orker hun ikke at starte forfra med en ny mand, for hun har nok i kærligheden til livet, forklarer hun:

”Jeg er ikke sådan en, der tror på den eneste ene i livet. Der kan sagtens være mange kærligheder i ens liv. Men jeg orker det ikke,” griner hun og uddyber:

”Jeg orker ikke at starte forfra. Fortælle om mig selv … og forklare og nej… Jeg orker det ikke. Nu har jeg det lige så godt. Men forelskelse kan man jo ikke stille noget op med. Så bliver man jo syg. Og rundtosset. Så kommer det. Men altså. Jeg har det fint, som jeg har det.”

Læs resten af det store interview med Kirsten Olesen i denne uges ALT for damerne, hvor hun også fortæller om sin folkekære rolle som Agnes i ”Matador” og det at være tæt med sin søster og sine vidunderlige veninder.

Anbefalet til dig