Klumme: Det er aldrig for sent

in gamle mor sagde altid: "Det er aldrig for sent at lære noget nyt". Det gjorde måske ikke så voldsomt indtryk på mig, da hun sagde det første gang. For jeg var 14 år og havde hele livet foran mig, hvis ellers mit pandehår bare ville gro ud efter den sidste dårlige klipning. Men jeg huskede alligevel, hvad hun sagde, og med tiden giver det mere og mere mening.

For man bliver jo ikke ved med at være 14 år.

Alderen sniger sig uvægerligt ind på en. Og selvom man måske ikke er besat af det klassiske ønske om at se evigt ung ud, så betyder den alligevel noget. For den lukker nogle døre hen ad vejen. Frugtbarheden varer for eksempel ikke evigt – heller ikke selvom den får kunstig hjælp. Og der er også jobs, der ender uden for ens rækkevidde med tiden. Uanset hvor meget man beslutter sig for at træne, så er jobbet som primaballerina eller professionel fodboldspiller ikke længere en mulighed, når man har passeret de 30.

Og hvis fokus ligger på det, der ikke længere kan lade sig gøre, bliver det langsomt nemmere og nemmere at undskylde sin utilfredshed med livet eller sin angst for forandring med den klassiske replik: Det er jeg nok blevet for gammel til. Og så er det godt at huske min mors sætning. For hun havde ret. Det er i virkeligheden meget lidt, man bliver for gammel til. Og hun gik selv forrest og beviste det. I en alder af 73 fik hun for eksempel lært at kommunikere direkte i stedet for at have forventninger og blive skuffet. Hun ønskede sig inderligt, at min bror ville ringe noget mere, end han gjorde, og sukkede lidt til mig i telefonen en dag. Mit første spørgsmål var selvfølgelig: Har du bedt ham om det? Og hendes svar var meget klassisk (og meget kvindeligt) "Nej, det synes jeg bare godt, han kunne tænke sig til". Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er sjovest, når nogen helt af sig selv finder på at være opmærksomme og søde, men nogle gange kan det være nødvendigt med et lille skub i den rigtige retning. Altså foreslog jeg min mor at bede min bror om at ringe om søndagen. Det gjorde hun. Han syntes, det lød som en god aftale, og bagefter ringede min mor så glædesstrålende og sagde: "Tænk, at jeg skulle blive 73, før jeg lærte at kommunikere, jaja, det er aldrig for sent at lære noget nyt"

Og skulle man skulle man begynde at tvivle, hjælper det at have forbilleder.

Den slags har jeg ubevidst samlet på, siden jeg var ganske ung. Hver gang, jeg er stødt ind i en kvinde, som har lavet store livsændringer midt i livet, har jeg ubevidst lagret historien til senere inspiration og opmuntring. Som for eksempel min venindes mor, som efter 15 år som hjemmegående besluttede sig for at videreuddanne sig. Hun blev efter ganske få år en internationalt efterspurgt ekspert på døv-blinde-området. Eller den amerikanske stemmeekspert Jo Estill, som grundlagde og fik stor succes med sit første firma som 70-årig.

Og jeg har lige føjet et nyt forbillede til listen. En god veninde, som efter at have været plaget af overvægt, sygdom og almindelig nedtrykthed har vendt sit liv på hovedet og nu i bogstaveligste forstand danser sig igennem det – 40 kg lettere, også om hjertet. Det er aldrig for sent, men det er måske dumt at vente. For man lærer jo mere, hvis man lærer hele livet.

LÆS OGSÅ: "Barndomsvenner kender dig på en særlig måde"