Ugens emne har jeg dedikeret til at have det sjovt i parforholdet. Og i al beskedenhed må jeg vel siges at være en form for ekspert.
For jeg lever jo af at få andre til at grine. Mange spørger min hustru, om jeg er lige så sjov derhjemme, og det er et vanskeligt spørgsmål, for ja, jeg er sjov, men på en anden måde.
Jeg laver ikke shows bag køkkenøen og tvinger familien til at grine af mine nyeste påfund. Men vores sprog, os fire imellem, er humor. Vi taler humor, plejer jeg at sige. Ikke fordi vi griner hele tiden, men tonen er let og finurlig, og lysten til at fortælle historier for at underholde de andre er enormt stor.
Jeg indrømmer også, at jeg er i det yderste ringhjørne, når det handler om at pjatte og synes, at rigtige ting er kedelige. Det skal jeg også være, men jeg synes at opleve, at tonen i den danske børnefamilie og i parforhold er uden humor, og det er enormt ærgerligt. Det hele går op i praktik, vintertøj og bankmøder.
Det er jo ting, der ER der og skal være der, men det må ikke blive det eneste. Ja, det må faktisk kun fylde 25% efter min mening. Resten skal være pjat og kærlighed.
Og nu bevæger jeg mig ind på det sprængfarlige emne, mental load. Jeg tillader mig ikke at behandle det, men vi vinker til det på afstand, da jeg godt ved, at jeg er en hvid privilegeret mand. Faktisk ekstremt hvid.
Men mangel på pigment gør ikke min mening mindre værd. Mental load virker som en ophobning og en stresstilstand, fordi følelsen af at stå alene er til stede. Hvilket er fuld forståeligt. Jeg tror bare, at man skal passe på med at gøre alt til en mærkesag, for så kan man ikke følge med. Og slet ikke hvis man ikke får hjælp fra sin partner.
I stedet for at stresse over at vinteren er på vej, og flyverdragten ikke er indkøbt, så må man også give sig selv og sit forhold, at det går nok. Så vågner vi i morgen, og der er faldet 12 meter sne. Så må de små puds få noget lag på lag på og se fjollede ud.
Det griner vi af, og så suser vi i centret i eftermiddag og indkøber vintertøj.
Jeg vil næsten hellere have, at mine børn fryser en halv eftermiddag, end at vi skal give køb på, at min elskede og jeg sad og havde en vidunderlig samtale lige præcis den aften, hvor der skulle bestilles vintertøj. Nu er det lidt groft trukket op, og du må ikke melde mig til myndighederne, for selvfølgelig vil jeg ikke have, at mine børn fryser.
Men jeg håber, du forstod pointen. Lad være med at starte en kedelig samtale med familien om, hvad den yngste skal bage til klassens time på næste torsdag, for så skal det købes ind. Hav det skægt, og glem den skide kage, gå i panik om morgenen og spis 6.b af med roulader fra tanken.
Det gør dig ikke til en dårlig forælder. Du lever bare et dejligt liv i en let og finurlig tone.
Hvis det er helt skidt, så køb en billet til undertegnede, så skal jeg nok sørge for, at I griner sammen.
Gæsteklummist
- Nikolaj Stokholm er far til to små børn og gift med ”mussemor”, Isabella Stokholm.
- Samlivet mand og kvinde imellem er gaven, der bliver ved med at give, og med sine betragtninger tester han, om hverdagens misforståelser kan blive til et godt grin, hvis man ser på det udefra.
