Klummen: Selvsiddende rødstrømper

Hun har runde lår, buttede arme og bløde bryster. Hun har sågar lidt appelsinhud – men hun ser hverken genert eller skamfuld ud. Faktisk oser den amerikanske burlesque-danser Miss Dirty Martini af både selvsikkerhed og sensualitet på de billeder, som kilo-krigeren Karl Lagerfeld har taget af hende.

Det interessante er, at Karl Lagerfeld, denne hvidpudrede Chanel-designer, i årevis har ført hellig krig mod kurvede kvindekroppe. „Ingen har lyst til at se kvinder med former“, erklærede han senest i efteråret, da det tyske modemagasin Brigitte som indlæg i debatten om anoreksi-ramte modeller og forskruede skønhedsidealer valgte at skifte de magre modeller ud med virkelige kvinder. Om de hunkønsvæsener, der brokkede sig, fastslog Karl Lagerfeld:

„Der sidder disse her fede mødre med deres chipsposer foran tv’et og siger, at tynde modeller er grimme“.

Tidligere har Lagerfeld – som selv har smidt 42 kilo på 13 måneder under henvisning til sit ønske om „en ny garderobe“ ‒ afbrudt sit samarbejde med H&M, da det gik op for ham, at tøjkæden også producerede hans kreationer i store størrelser.

Men for et par uger siden fotograferede Karl Lagerfeld så pludselig – og helt selv – den voluminøse Miss Dirty Martini. Billedserien blev bragt i den amerikanske kultudgivelse V Magazine, der havde et tema om „kroppen i alle størrelser“, og fotoseancen foregik endda i Chanel-hovedkvarteret i Paris ‒ og med Miss Martini iført accessories fra Chanel.

Nøjagtig hvad, der har fået Karl Lagerfeld til at indstille sin indædte kilokamp, aner jeg ikke. Men jeg har lyst til at stille ham dét spørgsmål, som burlesque-danseren Miss Dirty Martini selv stillede i V Magazine:

„Hvorfor skulle det ikke være sådan, at designerne skaber mode, der efterligner hofternes og brysternes form?“

Ja, hvorfor egentlig ikke? Hvorfor skulle en form-forskrækket type som Karl Lagerfeld have lov til at plage millioner af mennesker med sit groteske kvinde(krops)syn? Måske fordi vi kvinder lader os plage? Når forårets kollektioner bliver vist frem på modeller, som hverken har røv, bryster eller lår, og vi styrter ud for at købe tøjet, så giver vi jo hverken modebranchen eller os selv et realitetstjek.

I stedet for at acceptere Lagerfelds doktriner – ganske som Oprah Winfery accepterede at skulle tabe sig for at komme på forsiden af amerikansk Vogue – burde vi gribe i egen barm, hvor buttet den end måtte være, og insistere på vores kvindelighed. Ganske som burlesque-danseren Miss Dirty Martini. Tillad mig derfor at foreslå, at vi dette forår lader være med at investere i tøj designet til børnekroppe og i stedet bruger pengene på et par lektioner i burlesque: En hyldest til kvindekroppen, som den er – ikke som Lagerfeld & Co. mener, den skal se ud.

Det sensuelle burlesque-fænomen toppede på New York og Londons natklubber for et par år siden og er så småt begyndt at gøre sit indtog i Danmark, som ligefrem har fået sin første burlesque-danseskole. Den ellers hensygnende kunstart er genoplivet med sin teatralske og humoristiske blanding af fjer, pailletter, cabaretmusik og striptease med mere tease end strip. Burlesque er sjovt og sexet, men aldrig vulgært, og muligvis er vi så småt ved at gå burlesk, fordi vi oven på den glade pornorevolution er trætte af at få smasket kønsdele i ansigtet.

Jeg vælger imidlertid at tro, at burlesque også tjener et andet formål: At kvinder lærer at elske deres krop, uanset om den er knoklet eller dellet ‒ ganske som Miss Dirty Martini, der på forunderlig vis har hjulpet Karl Lagerfeld gennem hans kilo-traume. Jeg vil ikke gå så langt som til at udråbe burlesque-stjernerne til moderne kvindesagsforkæmpere, men jeg vil påstå, at de har en solid pointe i, at kvindekroppen er vores, ikke designernes.

Og når selv Chanels hvidpudrede chefdesigner kan gå burlesk, kan vi vist godt tillade os at gå – eller danse, alt efter temperament ‒ foråret i møde med stolthed over at have røv, bryster og lår. Så: Nyd foråret. Og din krop.