Chokolatieren Peter Beiers kokoshjerter

Chokolatieren Peter Beiers kokoshjerter

Ca. 15 stk

40 gr. Glukose

115 gr. kokos (mellemfin)

150 gr. fondant eller stiv glasur af flormelis og vand

1,5 cl. cognac

50 gr. syltede ingefær (blendes) kan købes i supermarkeder og hos specialkøbmænd

kanel efter smag.

Alle ingredienserne blandes med en dejkrog og skrabes ned gentagende gange, indtil massen er ensartet. Kokosmassen stilles på køl i en plasticpose i køleskabet til næste dag.

Kokosmassen rulles ud imellem to stykker plastikwrap, hvorefter den stikkes ud i hjerter.

Lad kokosmassen stå og tørre og overtræk så med chokolade. Pynt med kokosflager.

Om Peter Beier

Peter Beier åbner her til jul sin 12. butik. Den ligger på godset Ørholdt ved Gurre i Helsingør, hvor han selv bor med familien, og hvor chokoladeproduktionen også foregår. Hans chokolader og konfekt kan også købes på www.pbchokolade.dk.