Kom backstage med Mads Mikkelsen

Jeg glæder mig altid til skydninger med Eurowoman, men denne dag var noget helt særligt, for  Danmarks største skuespiller Mads Mikkelsen skal på forsiden. Og så er han jo ikke værst at kigge på...

Se med  her hvordan vores dag gik:

Alt tøjet hænger klar til at lave en forside og portrætbilleder af Mads Mikkelsen. Der hænger ikke kun herretøj, men også lidt til den garvede model Marianne, som står ved Mads side på forsiden.  


Det er altid godt med masser af accessories, som jeg elsker – ure og smykker i lange baner.


Fotografen Blaise var i tophumør med Eurowoman’s Stine og Lise.

Nickie Welsch lagde makeup og ordnede hår på både Mads og Marianne.

Marianne så dejlig ud i en lækker pastelfarvet blazerjakke fra Inwear. Her står Anne og jeg og tjekker looket en sidste gang før skydningen kunne starte.

 

Der gik ikke lang tid før vi gik i gang, og Mads var et rent naturtalent foran linsen. Alle pigerne på sættet var lidt misundelige på Marianne, da hun skulle stå og kysse Mads på kinden.

Vupti, så var forsiden i kassen og vi var alle begejstrede, da den blev så flot! Første mand på Eurowoman’s forside i 7 år..


Det færdige resultat kan købes i din kiosk fra i dag...