Kom med backstage til Anne Sofie Madsen
Anne Sofie Madsen åbnede officielt modeugen 2011 i går, og Eurowoman tog et smut backstage for at få et smugkig på hår og makeup.
Mina Ingerslev og Max Factor teamet stod for makeuppen, som makeup-artisterne beskrev som et 'dejligt nemt look' at starte modeugen med. Huden var skinnede smukt med markerede konturer i bronzepudder.
Wella stod for det smukke hår, som var redt i en stram midterskillning og endte i to lange fletninger på ryggen. I fletningerne var der både ståltråd og ekstra løshår, så alle modellers fletninger nåede ned til lænden.
Spidserne på fletningerne blev brændt af med en lighter, så løshåret smeltede sammen i spidsen, i stedet for at bruge elastikker. (PS. Don’t try this at home)
Cirka en time før showstart var der gennemgang og generalprøve på showet, hvor koreografi og musik blev gennemgået med modellerne. Makeupartisterne smutter altid ud og kigger med for at tjekke makeuppen i det rigtige catwalklys.
De sidste modeller kom 30 minutter før showstart kl.15, og så steg både temperatur og tempo på hår- og makeup-artisterne, som straks begyndte at arbejde sammen på samme model. Det lykkedes altid at blive færdig, og showet var en succes, hvor både hår, makeup og ikke mindst det smukke tøj fik masser af ros.
Se video fra showet her
Læs også: Ny skønhedsblog på trapperne »