Kom med til Toni&Guy pressevent
Britiske Toni&Guy lancerer i dag en helt ny kollektion af hårplejeprodukter. Vi var inviteret til morgenmad og pressevisning for at høre mere om de nye spændende produkter.
På Hotel Sankt Petri i København fik vi serveret frisk frugt, mini-croissanter og lækre smoothies.
Som hovedsponsor for London Fashion Week igennem de sidste 15 år har Toni&Guy ladet mode og hår smelte sammen, og med deres nye kollektion ’Hair meets Wardrobe’ slår de det endnu en gang fast.
Toni&Guy har inddelt de nye stylingprodukter i fire forskellige stilarter, Casual, Classic, Glamour og Creative. På den måde kan alle finde netop de produkter, der matcher deres personlige tøjstil.
Udover de nye stylingprodukter tæller kollektionen også rensende og plejende shampoo og forberedende produkter, som beskytter mod varme samt en lækker mousse.
Et af de produkter, vi glæder os mest til at prøve er den nye Sea Salt Texturing Spray som skulle hjælpe os af med elektrisk flyvsk hår. Måske det bliver en ny favorit?
Produkterne koster mellem 110 – 130 kr. og forhandles i Matas.