Fiskefilet

Madblog: Den bedste fiskefilet

Det virker næsten usandsynligt, at jeg for tre timer siden stod i Københavns hektiske morgentrafik. Nu er her udsigt til Vesterhavet, grønne skrænter og bakkede klitter. Jeg er på Svinkløv Badehotel, hvor jeg sammen med fotograf Line Thit Klein skal lave en reportage om badehotellet (som du kan læse i alt for damerne i uge 26). Men jeg kan allerede nu afsløre, at turen til Svinkløv er værd at gøre. Værelserne er booket i lang tid i forvejen, men det er muligt både at spise morgenmad, frokost og middag i restauranten, der har et super højt gastronomisk niveau. En udødelig klassiker som fiskefilet er nogenlunde den mest perfekte jeg har fået i mit liv. Jeg glæder mig til at komme tilbage senere på sommeren og smage den fulde aftenmenu, der skifter hver dag.

Læs også: Madblog: Har kunden altid ret?