Med The Body Shop og Lily Cole i London
I ægte lufthavnsstil kunne vi se vores 'afgang' på den store tavle i lagerbygningen, hvor hele eventen blev holdt. Vores rejse begyndte sammen med Sveriges presse kl. 14.
I den første del af vores rejse besøgte vi ’Look Good’-rummet, hvor vi bl.a. fik sammensat vores egen personlige palette af The Body Shops fine shimmer cube øjenskygger. Jeg følte mig som et barn i en slikbutik.
Shimmer Cube, Blue/Grey fra The Body Shop, 185 kr.
Bagefter fik vi lagt makeup med de shimmer cubes, vi havde udvalgt
I den anden del af rejsen besøgte vi 'Feel Good'-rummet, hvor vi fik en afslappende håndmassage med scrub og body butter i vores favorit-variant.
Min favorit var shea body butter, som dufter frisk og lækkert.
Shea Body Butter fra The Body Shop, 150 kr.
Som det sidste fik vi mulighed for at få et par rosende ord med på vejen via stemmen i høretelefonerne.(fra venstre: Sonja fra Hendes Verden, Julie fra Eurowoman, Marie fra Alt for Damerne, Malene fra Femina og Stine fra The Body Shop)
Dagseventen sluttede af med en cykeltur igennem Londons gader til The Body Shops butik. (Jeg kørte sammen med Marie fra Alt for Damerne).
Senere på aftenen er vi inviteret til drinks, hvor det bliver afsløret, at den britiske topmodel Lily Cole er The Body Shops nye globale ambassadør. Et af hendes absolut favoritprodukter er Cocoa Body Butter. (Her står hun sammen med undertegnede og Mikkel Hyldebrandt, skønhedsredaktør på IN)