Medina fortæller om sit nye album + Se backstage-billeder

Medina fortæller om sit nye album + Se backstage-billeder

I denne måneds Eurowoman - som udkommer på torsdag - kan du læse vores store interview med Medina, og fra i dag af kan du tilmed også købe sangerindens længe ventede andet album: For altid.


Vi har spurgt Medina om den nye skive:

Hvad er anderledes ved det nye album i forhold til Velkommen til Medina?

Det er en smule mere poppet vil jeg sige.. der er lidt flere ballader på og lyden er lidt mere blød i det.

Er der en sang på albummet du har et ekstra særligt forhold til?

Hmm, det kommer lidt an på mit humør tror jeg … Jeg er pt. især glad for 12 dage og Gode mennesker, fordi sangene gør mig glad og giver mig en ret stærk følelse inden i.

Hvordan tror du at folk vil modtage det nye album?

Jeg er faktisk ret så rolig omkring det hele. Jeg tror mine fans bliver glade og jeg glæder mig som et lille barn til at komme ud og spille den ny plade for dem med mit band osv. Jeg tror måske også, at denne plade kan ud til et bredere publikum end sidste album.

Her kan du se billeder fra Eurowomans forsideskydningen med Medina, der fandt sted på Frederiksberg tilbage i juli:


Moderedaktør Gertrud finder tøj og sko frem til Medina.


Medina venter på at få sat hår, mens hendes personlige stylist, Søs Børresen, knipser et par billeder.


Gertrud og Medina diskuterer dagens skydning, mens hårstylist Mette Torsgaard ordner Medinas manke.


Medina stiller op til et par testfotos for fotograf Morten Laursen.


Medina prøver en fin kjole fra Hugo Boss.


Medina og Morten Laursen in action.



Et af de endelige billeder! Medina i en kjole fra Stella McCartney.  Foto: Morten Laursen.

Læs det ærlige interview med Medina + se flere billeder af sangerinden i Eurowomans oktobernummer – på gaden denne uge.

Følg desuden med på Eurowoman.dk i denne uge, hvor Medina afslører sine skønhedshemmeligheder.