Oplev glamour-fotograf i fantastisk udstilling

Få kender til Det Nationale Fotomusuem, som findes på Den Sorte Diamant i København. Her kan du netop nu opleve nogle af den amerikanske mesterfotograf Edward Steichens bedste værker

Fotografen Edward Steichen, som døde i 1973, er én af de mest produktive, multifacetterede og indflydelsesrige figurer i hele fotografiets historie – og én af de mest kontroversielle.

I sin 70 år lange karriere havde han en utrolig evne til at skifte retning og forny sig, når en kunstnerisk metode var udtømt eller utilstrækkelig. Han havde en baggrund som maler, men var i høj grad med til at skabe modefotografiet og glamour-portrættet og fotograferede for magasiner som Vogue og Vanity Fair. Han var også leder af fotoafdelingen på MoMA, Museum of Modern Art i New York, og skabte i den rolle sensationelle udstillinger.

Er du blevet nysgerrig på manden, mennesket og fotografen, så besøg Det Nationale Fotomuseum, der lige nu går bag om ikonet i en stor udstilling. LGade

"Edward Steichen", Det Nationale Fotomuseum – Det Kongelige Bibliotek. Læs mere om udstilligen her

Entré: 40 kr.

Entré for studerende: 25 kr.

Frem til 9. februar.