Min Mason Pearson hårbørste har fulgt mig i 17 år…
Hvad er din skønhedshemmelighed?
Lange gå- og løbeture ved vandet med vores dejlige boxerhund Arthur. Det giver mig altid ny energi.
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
Min Mason Pearson hårbørste, der har fulgt mig siden mine første år i London. Den er vel ved at være 17 år gammel og mine lokker får 100 strøg (næsten) hver aften. Den holder min hovedbund sund og giver mit hår naturlig glans og fylde, fordi den trækker de naturlige olier ud på hårstrået. Og så kan børsten holde et helt liv, når man passer godt på den.
Hårbørste (B1) med ren vildsvinehår, Mason Pearson, 999 kr.
Nærmeste forhandler anvises på tlf.: 30 31 15 23
Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?
EVE LOM’s Kiss Mix (ca. 150 kr.), der er en fed, glossy læbepomade. Min mand køber dem altid med hjem til mig fra London.
Se mere på www.evelom.com, som sender direkte til Danmark fra deres webshop.
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Det er vigtig med en god sundhedsbalance indefra, så husk de naturidentiske vitaminer, som optages langt bedre i kroppen. Jeg spiser Bella forte fra Go Organics.
Bella Forte, GoOrganics, 268 kr. for 60 tabeletter.
Nærmeste forhandler anvises på tlf.: 70 27 70 06
Hvem har god skønhedsstil ifølge dig?
Christy Turlington har altid stået for mig som ren naturlig skønhed.
Hvilken behandler kan du anbefale?
Jeg er så heldig at være gift med verdens bedste mand og frisør. Cim (Mahony, red.) har taget sig godt af mit hår siden vi blev kærester (da jeg var 16 år), så han ved lige hvad der skal til!
Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?
Så tager jeg et langt karbad med ”This works” deep calm bath and shower oil og læser en god bog i karet.
Hvilken skønhedsoplevelse husker du som den allerbedste?
At hoppe i bølgerne den 1. januar efter en løbetur – der følte jeg mig skøn og født på ny! Jeg har dog ikke gjort det siden…!