Min uge i outfits: Trine's Wardrobe
I dag kan du møde Trine, som står bag Trine's Wardrobe.
Onsdag
Modeugen blev skudt i gang, og som altid var mit program totalt pakket. Højdepunktet på dagen var uden tvivl Wackerhaus’ show, der var helt og aldeles fantastisk. På billedet ovenover kan I se en af mine yndlings modeller Caroline C i mit yndlingssæt fra kollektionen. Dagen blev sluttet af til Henrik Vibskov show, hvor det blev til lidt guldøl inden jeg smuttede hjem i seng. På mig havde jeg hele dagen strik fra Stylein, sort jakke fra The Wardrobe, skjorte fra D.efect og jeans og sko fra Cheap Monday.
Torsdag
Torsdag var uden tvivl min travleste dag under modeugen – for udover at skulle se en masse show – fx Stine Goya, Veronica B Vallenes, Anne Sofie Madsen m.fl. så skulle jeg også holde en lille reception i forbindelse med lanceringen af min hel egen sko-kollektion, der vil være i butikkerne om et par uger!
Det var så vild en følelse at præsentere det for omverdenen, men heldigvis har alle været helt vildt søde! På mig havde jeg bodystocking og bukser som jeg selv har designet, hvid skjorte fra The Wardrobe og jakke fra d.efect.
Torsdag aften tog jeg til Asger Juul’s efterfest på National-museet og der havde jeg jakke/kjole på fra The Wardrobe og choker fra Nelly.com.
Fredag
På mig havde jeg skjorte og jakke fra Maison Scotch og jeans fra Acne. Det var mening det skulle have stået på den hel store bytur, men da jeg skulle i radioen tidligt lørdag morgen blev det til en relativ kort dag.
Lørdag
Jeg startede dagen med at stå alt for tidligt op, da jeg skulle i radio 24syv med Eurowomans fine Pernille Teisbæk – vi holdte kaffeklub og snakkede om modeugen der var gået, tendenser og styling tips til radioværten – hør det evt. HER »
Efter det tog jeg i Gallery for at tage billeder af AW12 kollektionerne, og derefter stod den på afslapning og hygge med min kæreste. På mig havde jeg bomber jakke fra Maison Scotch.
Søndag
En dag der stod i afslapningens tegn – jeg sov længe og lavede så lidt som muligt. På mig havde jeg buksedragt fra The Wardrobe og sko fra Jeffrey Campbell.
Mandag
En ny uge startede og jeg havde 117 ting der skulle nås, men nåede dog en hyggelig gåtur med min kæreste i sneen på Assistents Kirkegården på Nørrebro! På mig havde jeg jakke fra Second Female, bukser fra Weekday, rullekrave fra H&M, tørklæde fra Erbs & Bjerke og sko fra Pavement.