Mød Marc Jacobs nye muse

Marc Jacobs har aldrig været bange for at skille sig ud fra mængden, og hans nye fall 2011 mens kollektion, er absolut ingen undtagelse. Her er den typiske solbrune og veltrimmede herremodel skiftet ud med en nøgen 53-årig mand og en masse farverige balloner.

Marc Jacobs nye mandlige muse Cerith Wyn Ewans, der tydeligvis har selvtilliden i orden, har tidligere instrueret eksperimenterende kortfilm og musikvideoer i 80erne og er nu kunstner i London.


Cerith Wyn Ewans følger i fodsporene på en række andre ualmindelige Marc Jacobs-modeller, som for eksempel den 68-årige fotograf William Eggleston fra 2007 og den androgyne mandlige model Andrej Pejic.

Den nye kampagne er, som størstedelen af Marc Jacobs andre kampagner, skudt af Juergen Teller.


Hvis du ikke kan få nok, kan du se flere billeder af Cerith Wyn Ewans på marcjacobs.com.

Se også Helena Bonham Carter i kvindekampagnen »