Modeugen - dag 3

ALTs nyudnævnte assisterende moderedaktør, Camilla Larsson, har samlet sine favoritter fra Copenhagen Fashionweek.


På Gallery modemesse: Heartmade og Yvonne Koné

På Gallery var vi forbi Julie Fagerholt Heartmade, der også bød på en kollektion, med masser af lækkerier, vi ikke kan vente med at hoppe i... Vi elsker hendes leopardjakke (som hun også har lavet en variation af til foråret). Cool, casual og sofistikeret på samme til. Mums.

Farveskalaen på kollektionen miksede varme og sarte farver med mønstrer som tern og bouchle. Hist og her krydret med hendes karakteristiske etniske detaljer. Kollektionen var yderst sammenhængende og brugbar på tværs af alder - endnu et mums til det!


Et af Gallery messens absolutte højdepunkter: Cool accessory designer Yvonne Kone's skokollektion, der kommer i butikkerne til juli. Fra støvler til høje hæle var lavet i det blødeste skind, i hendes kendetegnende super enkle design. Og det aller bedste, denne smukke pump har en hæl på 9 cm, der virker som det halve og er så behagelig at have på. Godt gået yvonne!

Ivan Grundahl: Klassisk vs. Grunge

Legendariske Ivan Grundahl afholdt sit show på Børsen og viste sit genkendelige miks af skulpturelle snit og lån fra grunge-moden, kombineret med dels klassiske items som den figursyede blazer og tidens populære items, som den oversize strik-bluse og materialer som neopren. En at i alt stærk kollektion med overraskende leg med materialer og effekter – casual men vovet og super sprødt.

Ugens visit: Peter Jensen

Som noget helt særligt havde den Københavnske modeuge denne gang fornøjelsen af Peter Jensen, der i november vandt Magasins designpris på 500.000 kr. Showet blev holdt i Magasins Kong Hans sal, hvor modellerne, til levende, klassisk musik, præsenterede hans karakteristiske både kreative, men også brugbare design. Klassiske items kombineret med stærke farver og grafiske print med referencer til de glade 60'ere og Andy Warhol og hans muse Edie Sedgwick, spøger i kulisen...