Kritikerrost, norsk forfatter anbefaler nyt læsestof: "Den er klog, skør, uendelig trist og morsom"
Du har Karl Ove Knausgård og Inger Christensen stående i reolen. Du er velbevandret i Ingmar Bergmans film og har binget alle sæsoner af SKAM. Du har set Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst, og du har da vist også en Hilma af Klint-plakat derhjemme. Men hvor godt kender du egentlig det skandinaviske kulturlandskab, som det ser ud lige nu? Og hvem vidste du ikke, at du skulle læse, lytte til eller se på? Vi har spurgt Monica Isakstuen, hvad der rykker i hendes hjemland.
Monica Isakstuen er forfatter, dramatiker og en af Norges mest interessante stemmer. Hendes tredje roman Vær god ved dyrene vandt Brageprisen i 2016 og udkom på dansk i 2018. Hendes fjerde og kritikerroste roman Rase udkom i Norge sidste år, og netop nu er hun husdramatiker ved Dramatikkens hus og har premiere på stykket Se på meg når jeg snakker til deg til efteråret.
Hvilken norsk roman er den vigtigste klassiker at kende?
– Fru Martha Oulie af Sigrid Undset. Ikke bare er teksten i sin helhed rystende god, men bogen har også den bedste begyndelse, jeg nogensinde har læst: “Jeg har været min mand utro.” Romanen er en ægteskabs- og kærlighedsroman skrevet i dagbogsform og blev udgivet i 1907. Min udgave er på 66 sider, så det er virkelig stor litteratur i kort format. Eller som Bergens Tidende skrev, da bogen udkom: “En ganske kort Bog, men en Sejr og Erobring!”
Hvilke nutidige forfattere i Norge er de mest spændende?
– I bøgerne Manuel og Den sidste hjælper (der snart udkommer på dansk, red.) skriver Cathrine Knudsen gysende godt om en fremtid, som kan synes skræmmende nær, hvor omsorg institutionaliseres, og vi mennesker bliver fremmede for hinanden og os selv. Camara Lundestad Joof er en ung norsk-gambisk forfatter og dramatiker, som arbejder dokumentarisk, og hvis stykker har været opført i Danmark. Hun går i kødet på normer, diskriminering og fordomme – læs hendes seneste udgivelse Eg snakkar om det heile tida. Jan Grue, som tidligere har skrevet romaner, noveller og essays er netop blevet nomineret til Nordisk Råds litteraturpris med bogen Jeg lever et liv som ligner deres, der er en ekstremt gribende og klog beretning om livet med en muskelsygdom. Bogen er kort sagt et litterært mesterværk. Steffen Kverneland, tegner og forfatter, udkom sidste år med tegneserieromanen En frivillig død, hvor han dissekerer sine egne reaktioner på faderens selvmord. Både kritikere og almindelige læsere blev ramt i hjertekulen af den. Den er klog, skarp, uendeligt trist og morsom.
Hvem bliver de næste store stjerner i Norge?
– Alt, hvad skuespiller Ane Dahl Torp rører ved, bliver til guld, hvad enten hun spiller hovedrollen i et teaterstykke, en tv-serie eller birollen i en actionfilm. Jeg spår, at hun vil være en af vores største skuespillere langt ind i evigheden. Dramatikeren Arne Lygre, som er aktuel med Meg nær på Nationalteatret, vil jeg også fremhæve. Lygre er en stor dramatiker i både ind- og udland, og Meg nær har fået en vanvittig god modtagelse. Jeg tror, at både det stykke og Lygres tidligere skuespil vil blive stående som klassikere. Alle stykkerne er udgivet i bogform, flere af dem på dansk. Når du ser eller læser hans tekster eksploderer hjernen lidt – og det vil man jo egentlig gerne have, at den gør.
Hvilken side af Norges kulturliv burde alle opsøge?
– Litteraturhusene! I Norge er litteraturhusene poppet op over næsten hele landet siden åbningen af det første i Oslo i 2007. Skal du til Bergen, Fredrikstad, Kristiansand, Trondheim, Lillehammer eller en anden norsk by, så find programmet, og læg vejen forbi.
LÆS OGSÅ: Silvana Iman om sin favoritrestaurant i Stockholm: "Gode mennesker og en helt magisk stemning"
Hvilken kunstner synes du, har indfanget den norske folkesjæl bedst?
– Her er det umuligt at komme uden om Henrik Ibsen. Og hvorfor skulle vi også det? Ibsen har jo ikke bare fanget den norske folkesjæl specifikt, men menneskesjælen generelt – uafhængig af tid, rum og landegrænser. Når dét er sagt, synes jeg også, at vi skal forholde os til nutiden. Her vil jeg pege på Trude Marstein og hendes seneste roman Så mye hadde jeg. Jeg levede i den roman, og jeg sørgede, da den var slut.