Når børn bliver misbrugt: Straffer vi hårdt nok?
I denne uges ALT for damerne (51/09) kan du læse ’Sofies’ historie – en historie om en lille pige, der blev seksuelt misbrugt som barn. Misbruget og overgrebene stod på i flere år, men Sofie fortrængte det totalt – lige indtil den dag hun som 17 årig stod ansigt til ansigt med manden igen.
Du kan læse interviewet med ’Sofie’, og møde psykologen Susan Møller, der arbejder med ofrene for seksuelt misbrug i denne uges ALT for damerne. Her på www spørger vi dig: beskytter vi vores børn godt nok? Og straffer vi krænkerne hårdt nok?
Beskytter vi vores børn godt nok?
I 2005 vedtog Folketinget Børneattestloven for at forhindre, at personer, der er dømt for pædofili, bliver ansat i job, hvor de skal have med børn at gøre. Loven indebærer en pligt for idrætsforeninger, spejderklubber, daginstitutioner, skoler osv. til at indhente børneattest, før de ansætter personale, der skal have med børn under 15 år at gøre.
• I USA har man i mange stater i over 10 år registreret og advaret om pædofile. Pædofili-loven kaldes for „Megan‘s lov“, opkaldt efter 7-årige Megan, som blev voldtaget og myrdet af en nabo, der var dømt for overgreb på børn. En stor undersøgelse betalt af den amerikanske stat viser dog, at loven ikke har haft nogen effekt på hverken antallet af sexovergreb og antallet af arresterede pædofile.
• I New York har man netop vedtaget en lov om e-mailadvarsler mod pædofile, så borgerne nu kan blive advaret elektronisk om sexdømte tilflyttere.
• Herhjemme foreslog Dansk Folkeparti i efteråret, at naboerne skal advares med løbesedler, hvis en pædofil flytter ind i deres kvarter.
Kilde: dr.dk
Er straffen hård nok?
Hvad synes du straffen skal være? Hvis det var din datter, søster eller veninde, der blev udsat for et seksuelt overgreb? Og er straf overhovedet vejen frem? Vær med i debatten her: