“Når ikke der var en stilling til mig, måtte jeg skabe en selv”

– Mit oprindelige mål var ikke at blive selvstændig. Jeg kan godt lide at have ­faste kollegaer og at blive fodret med nye opgaver hele tiden. Men da jeg blev fyret efter tyve år i samme firma, havde jeg svært ved at finde et nyt arbejde. Jobjagten tog hårdt på mig, og ­efter et par måneder besluttede jeg mig for, at når ikke der var en stilling til mig – så måtte jeg skabe en selv.

– Oprindelig er jeg uddannet litograf, men jeg har aldrig brugt uddannelsen i praksis. Computeren kom frem, netop som jeg blev færdiguddannet, og jeg kunne godt se, at den nye teknologi ville gøre litograferne overflødige. Desuden var det gået op for mig, at jeg gerne ville lave noget mere kreativt. Jeg ville være grafiker.

– Konkurrencen i grafikerbranchen var hård, men jeg tænkte ikke så meget over mine jobmuligheder. Jeg var bare utrolig glad, da jeg kom ind på Den Grafiske Højskole, for det var som at komme igennem et nåleøje, og det var en stor drøm. To år senere var jeg færdiguddannet, og der gik ikke mere end et par måneder, inden jeg blev fastansat som grafiker hos mediehuset Bonnier.

– Jeg havde nogle helt fantastiske år hos Bonnier. Der var vind i sejlene, og vi væltede os i succes. Det hele var en lang optur, og hverdagene var fyldt med fede opgaver, champagne, sjov og ballade. Men da krisen ramte i 2008, fik piben pludselig en anden lyd.

– Den første fyringsrunde kom i 2009. Det gik ikke ud over mig, men det påvirkede ­hele arbejdspladsen, og det var slut med de ­gyldne tider. Vi var pressede, og vi skulle alle sammen arbejde hurtigere. Jeg så flere af mine kollegaer bryde grædende sammen, fordi de kørte sig selv for hårdt, men det var ikke kun hos Bonnier, at det var sådan – det var hele branchen, som var ramt.

– Mange af mine kollegaer blev fyret, og jeg var godt klar over, at turen på et tidspunkt ville komme til mig. Det skete i 2015. Efter 20 år hos Bonnier blev jeg fyret. Det første, jeg følte, var lettelse. De sidste år havde været alt for hårde, og jeg var faktisk glad for at slippe væk derfra. Men så ramte frygten. For hvad skulle jeg nu?

– Hele branchen var presset, og jeg ­vidste, at det ville være svært at få et nyt job. Så jeg overvejede at skifte spor. Måske skulle jeg starte en cafe og bare prøve noget helt andet, tænkte jeg. Men jeg elskede mit fag, og jeg havde faktisk ikke lyst til at lave noget som helst andet end at være grafiker. Derfor satte jeg gang i jobsøgningen.

– Jeg har aldrig været god til at skrive ansøgninger. Jeg synes, at det er det sværeste i hele verden, og det var nærmest traumatisk for mig at søge arbejde. Konkurrencen var benhård, og jeg fik ikke nogen af de stillinger, jeg søgte. Så efter et par måneder begyndte jeg at lege med tanken om at blive selvstændig. Jeg overvejede det meget nøje. Jeg vidste, at det ville blive svært og ensomt, men i slutningen af 2015 besluttede jeg mig alligevel for at prøve det af.

– Jeg startede mit firma Lundgrafik i januar 2016. Der har været masser af udfordringer undervejs, og til tider er det dødhårdt at være selvstændig. Det kræver virkelig hår på brystet, og hvis ikke jeg var blevet ­presset til det, var jeg aldrig blevet freelancer. Alligevel er jeg glad for, at jeg har gjort det, for der er også mange gode ting ved det. Det bedste er, at der ikke er nogen, der bestemmer over mig, og at jeg kan gøre tingene i mit eget tempo. Så nu krydser jeg bare fingre for, at jeg kan få mit firma op at køre. Det ville være en kæmpe sejr.

Tine Hostrup Lund, 48, er uddannet litograf og grafiker. Hun var ansat i Bonnier i 20 år, men blev fyret i 2015 på grund af besparelser. Efter at have søgt et par fast stillinger uden held, besluttede hun sig for at blive selvstændig, og i dag arbejder hun i sit eget firma Lundgrafik. Hun bor på Østerbro sammen med sin datter på 12 år.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer du dig på det nye arbejdsmarked

LÆS OGSÅ: Nicoline tog et vildt karriereskift: Fra Stella McCartney til verdens mest usexede produkter

LÆS OGSÅ: Sådan gik Sara fra at være receptionist til blogger