neglelak Chanel

Negle-feber hos Chanel!

Chanel cementerer sin position som über-trendsætter indenfor negle med fire nye forårs- og sommerkampagner, der lanceres med fem ugers mellemrum fra nu af.


De sidste par år har der været stor hype omkring den neglelak, som modellerne bar til sæsonens show. I år har Chanel valgt at bruge alle tre forårsfarver (plus den hvide ”Attraction” som måske kommer senere på sæsonen?) til deres Spring-Summer Ready-to-Wear show. Her er det norske Siri Tollerød med den lyserøde ”May” på neglene.


De tre forårsfarver ”April”, ”May” og ”June” kommer i handlen i denne uge (uge 5) til 185 kr. stykket.


Sidste år lancerede Chanel mini-kollektionen ”Les Jeans de Chanel” i blå denim-farver, men den kunne desværre ikke købes herhjemme, da den kun blev solgt i Chanels egne butikker. Heldigvis kommer kollektionen nu til Danmark, hvor den kan fås fra uge 10.

I uge 15 følger en kollektion af glosser og lakker med fire nye farver, og i uge 20 får du Chanels tre nye sommerfarver- som vi desværre ikke kan afsløre endnu!

Nærmeste forhandler: 44 99 90 99.

Læs også Neglelakfeberen er over os ». 

Nøgleord: Chanel, neglelak.