Nyt magasin på gaden

Så er det atter den bedste tid på måneden, for fra i dag kan du købe januar-nummeret af Eurowoman som vil bære dig trygt og moderigtigt gennem en ellers kold og grå måned.

Vi har fx mødt Liam O'Conner som om nogen charmer familien Danmark hver lørdag i TV2 satsningen Voice - Danmarks største stemme. Men hvordan var det nu med ham L.O.C før? For var han egentlig ikke indbegrebet af en bad boy? Kom helt tæt på Liam, som fortæller om at blive voksen.

I januar er det normalt at drømme sig væk til varme lande, og derfor har vi lavet et stort rejsetema til dig, som du med fordel kan gemme til det bliver din tur til at rejse væk. Vi fortæller fx hvor du kan tage hen i hvilke måneder, om den moderne dannelsesrejse og så har vi mødt tre danskere som fortæller om den rejse, som ændrede deres liv. Glæd dig!

Rejsetemaet går igen i denne modeserie, hvor vores moderedaktør Gertrud Maria Bønnelykke har været i Milano for at skyde en serie om de største tendenser fra de store modehuse.

Vi kender alle kuldens virkning på vores fine skandinaviske hud. Skønhedsredaktør Sara Rostrup tager kampen op med Kong Vinter og guider dig til fin vinterhud.

Og ved nytår skal man selvfølgelig tage et kig tilbage, hvad var stort? Hvad gjorde indtryk? Men vi kigger selvfølgelig også fremad, så du allerede nu kan få en ide om, hvad der kommer til at ske i 2012.

Så skynd dig ned til din kiosk, vi gør os umage for dig, så du kan få Danmarks bedste modemagasin.

Glædelig jul & godt nytår!