Nyt magasin på gaden

Så er det atter den bedste tid på måneden, for nu  kan du nemlig spurte ned i din lokale kiosk for at købe maj-nummeret af Eurowoman. – Og du kan godt glæde dig, for det er et alle tiders nummer.


Vi har bl.a. mødt vidunderlige Julie Zangenberg, som har klaret hoppet fra barnestjerne til voksen skuespillerinde. Vi har fået Julies veninder og kollegaer til at fortælle om hende, så du kommer tættere på Julie end nogensinde før.


Du kan desuden møde en af Danmarks største smykke succeser i form af brødrene Shamballa. Mads og Mikkel Kornerup fortæller om vejen til succes og om alle de fantastiske kendisser som går i deres smykker.


Intet Eurowoman uden den sidste nye mode, og selvom det hagler (!!) lidt for tiden, betyder det stadig at foråret er i gang og at solen (forhåbentligt!) gemmer sig, lige rundt om hjørnet. Bliv inspireret til din forårsgarderobe lige her...


Kom på fornavn med 2012's største talenter, mød bueskytten, modellen, arkitekterne, skuespilleren og alle de andre.


Og så er der selvfølgelig alt skønheden. Mød blandt andre olie-eksperten Linda Rodin, som Eurowomans skønhedsredaktør Sara har mødt i New York.


Og så er der naturligvis alt det andet, som du kan nyde i maj-nummeret, som kan købes fra torsdag d. 19. april.

Du kan godt glæde dig!