Maria
Foto: Patrick Bentley Trivedes du i balancen mellem arbejde og privatliv for et år siden? Klummeskribent Maria Sejer argumenterer for, at pandemien har givet os tid til at overveje, om det kan gøres bedre, når vi vender tilbage til normalen.

Klumme: Lad os give det fremtidige arbejdsmarked det feminine touch, som det så rungende skriger på!

Måske kan coronapandemien være med til at ændre vores arbejdsmarked til et sted, hvor alle kan lykkes. Maria Sejer mener i hvert fald, at vi efter pandemien bør kigge os selv i øjnene og overveje, hvordan vi kan optimere arbejdsmarkedet - så kvinder kan få lov til også at brillere.

"Tror du nogensinde, at det bliver normalt igen?," hulkede jeg grådkvalt i telefonen til min mor en kold martsdag sidste år.

Jeg var crashet fuldstændigt, da jeg sammen med landets øvrige funktionærarbejdstagere blev sendt hjem for at gå på arbejde. Det var et hverdagskontroltab af dimensioner, og jeg følte jeg mig ekstremt reduceret som menneske bag skærmen i den ukendte, digitale arbejdskontekst.

Nu er er der gået et år, og træfsikkerheden på den digitale arbejdsplads har indfundet sig. Og selvom jeg er møghamrende coronatræt og savner mennesker, så er jeg nu er der, hvor jeg ser ekstremt mange muligheder.

Muligheder i, at vi reformerer vores fælles forståelse af, hvad det vil sige ’at være på arbejde’, når vi skal finde ind til en New Normal. For gør vi det, tror jeg, at især kvinderne bliver de helt store vindere. 

LÆS OGSÅ: ”Den offentlige gabestok har været nødvendig for at forstå, hvad metoo er”

Et tiltrængt feminint touch

Men lad os først lige huske tilbage på, hvordan hverdagen egentlig så ud før coronanedlukning. Her agerede vi alle i et hamsterhjul, dikteret af et ufleksibelt arbejdsmarked. Som hyldede en kompromisløs, utidssvarende tilgang til fysisk fremmøde og idealiseret kontortid i en 8-16-form.

Det fik mange på hårdt arbejde i hverdagen, og af samme grund tror jeg, at et stigende antal kvinder har set sig nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist for at få enderne til at mødes.

Her i kvindernes kampdagsuge holder jeg derfor den knyttede næve højt.

Jeg mener nemlig, at det er på tide at give arbejdsmarkedet et feminint touch, som det så rungende skriger på. Som bedre griber vores potentiale og indrettes langt mere fleksibelt.

Vi har brug for at få løsnet lænkerne, så man som individ har bedre mulighed for selv at træffe beslutningen om, hvor og hvordan arbejdsugen eksekveres. Indtil nedlukningen har vi nemlig ageret efter normative, kulturelle spilleregler, som har rødder i industrialiseringen (udformet af mænd til mænd). Hvor man systematiserede rigide arbejdsrammer – perfekt designet til ensartet produktion.

LÆS OGSÅ: 17-årige Mathilde om kampdagen: "Jeg bruger oceaner af tid på at fortælle mig selv, at jeg er god nok"

Mere fokus på resultater

Jeg foreslår derfor et fremtidigt moderne arbejdsmarked, der minder om forholdene i uddannelsesverdenen, hvor kvinderne klarer sig ekstremt godt.

Her skoles vi i at arbejde i en opløst ramme frit under ansvar funderet i management by trust. Jeg taler om et arbejdsmarked, der har mere fokus på resultat og produkt og mindre fokus på form og ramme.

Her følger 7 kampdagsargumenter for gevinsterne ved dette:

7 kampdagsargumenter

  1. Farvel til A og B-hold. Vi kan skabe et bedre udgangspunkt for bæredygtig ligestilling og få mindre kønsopdeling, da jeg tror, at færre kvinder vil se sig nødsaget til at forlade arbejdsmarkedet helt eller delvist. Herved undgår vi et indkomstmæssigt ”A og B hold”. Derudover vurderer jeg desuden, at mange kvinder på deltidsordninger blot ’køber’ sig til muligheden for at kunne gå tidligt og går ned i løn – uanfægtet at de ofte leverer produkt og resultater på lige så højt niveau som mange på fuldtid.
  2. Legitimering af forældreskabet. Jeg tror, vi kan se frem til færre dukkede nakker på virksomhedsgangene, der har dårlig samvittighed, når de går tidligt for evt. at hente børn. Lad os lade det være helt legitimt at have interesse i at ville få enderne til at mødes i hverdagen og have fuld tillid til hinanden og vores evne til at levere det, vi skal.
  3. Performance uden for kontortid og kortere dage. Værdiskabelse kan ikke altid sættes i boks, og gode arbejdsideer og kreativitet kan opstå uden for almindelig kontoråbningstid, men dem får man bare ikke løn for. Igen tror jeg det handler om at have fokus på kerneopgaven og tillade den frie tankestrøm på en gåtur om lørdagen, som indimellem også falder på arbejde. Og til gengæld tillade, at man går hjem, når man er færdig i hverdagen.
  4. Færre klemte forældrehjerter. Jeg tror især dem med små børn ville kunne se frem til en hverdag med en roligere puls, hvis rammerne er mere frie på arbejdsmarkedet. Det er nogle hårde og urolige år med små børn, og vi har brug for at gøre hverdagen lidt lettere for alle de klemte forældrehjerter, der indtil nu har løbet rundt i et virvar af stress for at få hverdagen til at hænge sammen.
  5. Flere ubekymrede unge kvinder. Jeg tror, vi ville gøre det lettere for de kommende generationer at ’turde’ kaste sig ud i forældreskabet, selvom man har et arbejde. For lige nu er der en åbenlys konflikt imellem de ting, især for kvinderne. Konflikten mellem karrierer og moderskab lander i Danmark anno 2021 i et skævvridende kompromis, hvor hverken mor, arbejdsplads eller børn står som entydig vinder.
  6. Flere kvinder kan lettere bryde glasloftet. Jeg tror, vi ville gøre det lettere for det kvindelige potentiale at finde ind til bestyrelsesbordet, hvor vi er meget underrepræsenterede. For nøj, hvor går vi glip af meget kvindeligt potentiale med vores nuværende indretning, hvor karrierestillinger ofte er opgjort i evnen til at leve op til en fuldtidsramme, på kontoret.

Om Maria Sejer

  • 35 år.
  • Teamleder og On Air speaker på TV2.
  • Tekstforfatter, skribent og debattør.
  • Indehaver af virksomheden Vejen til Sejer og pladeselskabet NorM Records.
  • Tidligere udøvende musikkunstner på selskaberne ArtPeople og Copenhagen Records.
  • Gift og mor til to børn på 2 og 5 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: Feminisme, Kvindernes kampdag og Karriere