Sådan bliver du en bedre (og slankere) løber
Du behøver ikke at være til omeletter og hakkebøffer for at få mere protein i kosten. Skyr, nødder og bønner proteinbomber direkte skudt ud af planteriget!
Du ved det allerede, og du kan måske se det på vægten – din krop er en slagmark. Mellem de celler, der på den ene side vil lave mere muskelvæv og de andre celler, som helst vil øge fedtdepoterne.
Løb burde øge mængden af muskelvæv, derfor er det vigtigt, at du ved siden af løbeturene gør, hvad du kan for at understøtte den proces i kroppen, der virker muskel-opbyggende. Kort sagt: Du skal f.eks. kigge på kosten.
Kunsten er at spise de rigtige ting, på de rigtige tidspunkter og i de rigtige mængder, derved får kroppen lettere ved at forvandle dine kilometer til en langlemmet løbekrop.
Her er to råd til, hvordan du spiser „muskelvenligt":
Indtag lidt protein til hvert måltid. 10-15 gram, f.eks. en tyk skive ost eller skyr. Protein fremmer proteinsyntesen i kroppen, så kroppens evne til at lave muskler bliver bedre. Er du gået over til sojamælk, så overvej lige Kløvermælk igen. Ny forskning viser, at mennesker, der f.eks. indtager tre portioner (magre) mælkeprodukter hver dag, er 60 procent mindre tilbøjelige til at være overvægtige end kontrolgruppen.
Spis lige før og lige efter træning, bare ganske lidt. Eventuelt protein i form af 10 styks nødder eller en smoothie med højt proteinindhold. Proteinet sænker angivelig kortisolniveauet, og eftersom kortisol er et stresshormon, der blandt andet påvirker kroppen til at prøve at lagre fedt, er det bedst, at niveauet holdes nede.
P.S. Grunden til, at muskler er et plus for dit løb er, at de gør dig til en bedre og hurtigere løber, de giver velformede ben og balder, OG de er effektive til at forbrænde fedt.