Få Berrit Kvornings råd til at blive en god taler.
Foto: Franne Voight Få Berrit Kvornings råd til at blive en god taler.

Berrit Kvorning

10 ultimative råd: Sådan bliver du en god taler

Det er skønt at høre en rigtig god tale. Og det er fantastisk at overvære en præsentation, som bliver serveret levende og præcist. Berrit Kvorning mener, at alle kan lære at stille sig op og holde en god tale eller et sprudlende indlæg, og her får du nogle af hendes gode tips.

Du kender sikkert ordet ”præstationsangst”. Og måske også følelsen? Men hvad med ordet ”præstationsglæde”? Det er et ord som skuespiller, coach og foredragsholder Berrit Kvorning rigtig gerne vil have sat på dagsordenen, for glæden ved at forberede sig på noget – og så gennemføre det – er kæmpestor. Berrit Kvorning er aktuel med bogen ”Bliv set – hørt – husket”, som er en hands-on guide til, hvordan du kan blive bedre til at tage ordet på arbejdspladsen, til den store fest eller i hvilken som helst anden sammenhæng.

– Præstationsglæde kan man skabe ved at forberede sig grundigt, inden man rejser sig op og skal være på. Jeg kender selv til nervøsitet forud for en optræden eller et foredrag, men jeg er meget begejstret for nervøsiteten, for jeg mener, at den er vores brændstof. Hvis vi kan omdanne nervøsitet til forventning, kan den få os til at springe lidt højere, løbe lidt hurtigere eller holde en bedre tale. I min bog giver jeg alle de små værktøjer, der skal til, for at du kan vende præstationsangst til præstationsglæde.

Berrit Kvorning kender om nogen til det at være ”på”. Hun har arbejdet som model i en kort periode i sine helt unge år og som skuespiller på fuld tid i knap 30 år. Siden 1992 har hun undervist og coachet andre mennesker i at finde ind til deres helt personlige udtryk, så de føler sig godt tilpas ved at træde frem og præsentere noget. I 2001 etablerede hun Kvorning Kommunikation, og hun brænder for at give sine bedste tips og tricks videre. Hvorfor tror du, at mange mennesker er så bange for at stille sig op og sige noget?

– Jeg tror, det er, fordi det er ukendt område. Det er ikke noget, vi bliver trænet i. Samtidig har – mange af os – en indbygget beskedenhed eller blufærdighed, som gør, at vi tænker: Det er nok ikke vigtigt for andre mennesker at vide det, som jeg har på hjerte, jeg vil ikke spilde andre folks tid. Men det kan jo sagtens være vigtigt. Det gælder om at finde ind til ”gaven” i det, du vil sige. Det, som andre mennesker får ud af at lytte til dig. Det er meget centralt for mig, at folk ved, hvor betydningsfulde de er, når de møder andre mennesker. At de ikke bliver beskedne i forhold til deres viden, erfaring, indsigt og kompetencer. Mange tager det som en selvfølge og tror, at det de ved, det ved alle andre også. Sådan er det ikke. Du kommer med en viden, som tilhørerne endnu ikke har. I hvert fald ikke i den form og udgave, som du kommer med. Derfor fylder ”gaven” mere, end du gør. Det er ”gaven”, der får opmærksomheden, og det gør det lettere for dig, for så er opmærksomheden ikke på din person.

LÆS OGSÅ: Sådan får du andre til at løse opgaver for dig

Tænk på lytterne
Alle mennesker – unge som gamle – er i målgruppen for Berrit Kvornings bog. Alle har nemlig brug for at kunne rejse sig op og sige et par ord. Skoleeleven, der skal til eksamen. Konfirmanden, der skal holde sin første tale til familien. Den første præsentation på arbejdspladsen. Talen til venindens 50-årsfødselsdag. Uanset hvad, man skal tale om, og hvem, man skal tale til, er der nogle helt enkle tips til, hvordan det kan skrues sammen.

– Gør dig klart, hvorfor du vil holde den her tale. Når du ved det, så tænk over, hvad gæsterne eller tilhørerne vil få ud af at lytte til dig. Hvad er gevinsten – eller gaven – for dem? Vi siger tit: What’s in it for me? Her skal du tænke: What’s in it for them? Hvad vil få dem til at spidse ører? Når du ved det, ved du også, hvordan du skal indlede din tale. Nemlig ved at fortælle, hvad tilhørerne vil få ud af at lytte. Og du ved også, hvordan du skal slutte, for det er nemlig en lillebitte orientering om, hvad de netop har hørt og har fået ud af det. Herefter skal du fylde talen ud.

Tænk over, hvilke historier, det vil være relevant at fylde ud med. Gode eksempler, som danner billeder hos tilhørerne. Lav en liste over alle de små historier, og vælg så dem ud, der skal være med i talen. Herefter har du talens forløb, og du kan lave en seddel med stikord eller evt. små tegninger, hvis du husker bedre på den måde. Hvis det er en personlig tale, og du ved, at du måske kommer til at græde, så gør en dyd ud af det og køb en stor, fin æske med Kleenex, og indled talen med at sige, at du måske kommer til at græde, derfor har du taget denne æske med – og andre må gerne låne! Så er luften taget ud af det. Vær stolt over, at du kan røres.

Hvad nu, hvis man, på trods af forberedelse, alligevel er nervøs?
– Jo mere du øver dig, jo mindre nervøs bliver du. Du lærer ikke at score et mål i fodbold ved at læse om det i en bog. Du skal øve dig. Det er det samme med en tale. Det tager måske en time eller to af dit liv at øve dig på den tale – det er så kort tid – og til gengæld vil det være så lækkert, hvis det går godt, når du holder talen. Og husk igen, at det er okay at være lidt nervøs. Det er kun skønt, for det gør, at du gør dig lidt mere umage.

Undersøg rummet
Berrit Kvorning beskriver sig selv som en indimellem meget introvert person, hvilket kan være svært at forstå med det fag, hun har. Men…

– Mange har faktisk en stærk introvert side. Men derfor kan man godt lære sig ekstrovert adfærd. Jeg tvinger f.eks. mig selv til at gå til receptioner, for der bliver jeg nemt genert og nervøs. Jeg er nok uinteressant, de gider nok ikke snakke med mig – alle de tanker overfalder også mig. Men jeg går derhen og bruger det som træning i ekstrovert adfærd. Et godt tip er også at stå i nærheden af maden og drikkevarerne, for der kommer altid nogen og spørger, om det smager godt, og så kan man indlede en samtale på den måde. Når først der er kontakt, gælder det om at stille spørgsmål og få den anden til at tale. Det er et lille bitte værktøj, men det letter dig kolossalt, hvis du er genert. Lige før du går ”på” med en tale eller præsentation har Berrit Kvorning også et par tips, du kan gøre brug af.

– Stil dig lige op og ned, og spænd hele kroppen. Krum tæerne, spænd lægmusklerne, lårene, balderne og maven. Knyt hænderne, spænd musklerne i armene, halsen og ansigtet – og tæl så til fem, mens du holder spændingen. Slip derefter og slap helt af. På den måde brænder du nogle kalorier af og bliver et helt menneske i stedet for en hjerne uden forbindelse til resten af dig. En anden effektiv øvelse er at stille sig med begge arme strakt i vejret. Tænk på din yndlingsfarve, og mal så mentalt hele loftet med den farve. Hold energien oppe, og slip så igen. Det giver din krop en erindring om, at ting lykkes.

Og hvordan går man bedst ”på scenen”?
– Inden du går på, skal du have undersøgt rummet. Stå et sted, hvor alle kan se dig, og hvor lyset er godt. Du må gerne bevæge dig frem og tilbage i rummet, men husk det gamle trick: Hvis du kan se kameraet, kan kameraet se dig – altså, hvis du kan se alle, kan alle også se dig. Og tal så til hele forsamlingen. Sørg for jævnligt at ”kontakte” alle. Hvis du gør det, lokker du også dig selv til at åbne dit kropssprog, og så kan det ikke gå helt galt.

Nervøsiteten er vores ven, hvis den omdannes til forventning.

Sådan får du tæmmet sommerfuglene:
- Forberedelse – stil de seks gode hv-spørgsmål, og lad dig inspirere.

- Modspillere eller medspillere – mød fremtil en match frem for til en kamp. Dine tilhørere er lige så interesserede i at forstå dit budskab, som du er i at aflevere det. Det er bare om at finde den bølgelængde, som passer til denne sammensætning af personer.

- Husk, at spørgsmål fra tilhørerne er tegn på interesse.

- Forestil dig dine medspillere. Visualisér dem– byd dem velkommen i dit rum. Sæt dig behageligt, luk øjnene – og lad billedet af lokalet og dine tilhørere tone frem. Se dem komme ind ad døren, se dem i øjnene, og smil til dem. De er dine gæster i dit private fortællerum.

- Smilet er en stærk allieret. Træn det, smil til din kat, din ven, dig selv – til verden. Smilet er en masse små muskler, der bliver aktiveret samtidig. De har godt af at blive trænet og varmet op. De bliver smidige og venlige af det, og dit smil får flere nuancer, jo smidigere musklerne er.

- "Jeg har byens bedste kunder". Det er en god og kærlig grundindstilling til alle deltagerne eller gæsterne.

- Velkommen! Vær den første i rummet, hvis du skalholde foredrag eller et oplæg. Hav alting på plads, så du kan stå i døren og sige goddag til alle. Så bliver du ekstra opmærksom på, at de er mennesker ligesom dig, og at de ser dig som en person. 

De seks essentielle spørgsmål
Stil dig selv følgende seks spørgsmål før talen, foredraget, indlægget, mødet:
HVEM skal jeg tale til?
HVAD skal vi tale om?
HVORFOR skal vi tale om det?
HVORDAN skal materialet præsenteres?
HVORNÅR – tid og varighed for mødet?
HVOR finder mødet sted? 

LÆS OGSÅ: "Det rammer mig voldsomt, når jeg tager fejl"

10 gode råd
1. Vær 100 procent nærværende – sig goddag og farvel.
2. Vær forberedt – lær det første minut udenad.
3. Brug papiret – det er legitimt.
4. Øjenkontakt til alle – husk siderne, og tal til den bagerste person i lokalet.
5. Når du bevæger dig – gør det bevidst.
6. Træk vejret – helt ned til bæltet.
7. Hellere en pause end fyldord – giv plads til tanken.
8. Pausen er din ven, ikke din fjende. Giv også tilhørerne plads til at tænke.
9. Glæd dig til at give din gave af viden og indsigt videre til dine tilhørere.
10. Din udstråling, dit budskab og din personlige stil – husk, at du har disse venner med dig. 

LÆS OGSÅ: Tør kvinder få de gode job og tjene kassen?

Berrit Kvorning

Berrit Kvorning, 64, er uddannet fra Statens Teaterskole i 1974. Er også uddannet life- og businesscoach hos Sofia Manning og har taget en seminarieuddannelse som voksenunderviser.

Privat er Berrit kæreste med nord-manden Helge Qvigstad. Hun har to voksne døtre fra et tidligere forhold og et barnebarn.
Se, hvad vi ellers skriver om: Karriere