Få coachens bedste råd: Sådan udlever du din drøm

Få coachens bedste råd: Sådan udlever du din drøm

Har du en drøm, men mangler modet til at leve den ud? I denne uges ALT for damerne (17/10) får du fire spændende kvinders gode råd til, hvordan det kan lade sig gøre. Mød direktøren, hotelejeren, forfatteren, og fotografen, der ærligt fortæller om det hårde arbejde og ofrene, men også om tilfredsstillelsen, når det lykkes.

Her på ALTfordamerne.dk giver vi dig coach Pernille Melsteds bedste råd til hvordan du udlever din drøm – læs med her:

1. Du skal kende dit hvorfor.

Er det virkelig din drøm? Hvad vil det give dig personligt at udleve den, og hvordan vil det bidrage til verden?

2. Din passion er ikke et kæledyr, som du kan få andre til at passe.

Du skal tage det fulde ansvar og have modet og viljen til at holde fast i din drøm, også når andre prøver at overbevise dig om, at det er verdens dårligste idé.

3. Det duer ikke kun at være passioneret for destinationen.

Du skal også være indstillet på rejsen derhen. En ting er f.eks. at indrette din egen børnetøjsbutik og tage på messer i Paris, men har du også lyst til at håndtere sure kunder, besværlige leverandører og lange åbningstider?

4. Drøm stort, men vær realistisk.

Har du det, der skal til? Hvad har du brug for at lære, undersøge,

skaffe, bede om hjælp til eller sparre omkring for at få den succes, du drømmer om?

5. Lær af dem, der allerede har været der.

Find rollemodeller, og studér deres successtrategier.

Den klassiske fejl

Mange nystartede – specielt kvinder – går ned, inden deres passionerede drøm har fået vinger, fordi de tror, de skal gøre alting selv. Følg rådet: If it isn’t your genius, it isn’t your job! Og fokuser al din energi på det, du elsker og er enestående til.

Del dine arbejdsopgaver op i:

1. Det, du er suverænt god til (og selvfølgelig skal gøre selv).

2. Det, du kan finde ud af, men ikke brænder for (og vurder, hvor meget af det, du har råd til at uddelegere).

3. Det, du er decideret inkompetent til (og som du straks skal uddelegere, du har ikke råd til at lade være.)

Få flere råd og mere inspiration i Pernille Melsteds roste bestseller „Udlev din passion på 4 uger“ og på hendes hjemmeside

www.pernillemelsted.com

, hvor hun også fortæller om sine passionskurser.

Yes we can - Hvad kan du?

Fakta

ALT for damerne vil gerne vide: Hvad kan du? Og havd har du gjort for at føre din(e) drøm(me) ud i livet? Del det med os her: