Sådan undgår du at komme til skade nytårsaften

Sådan undgår du at komme til skade nytårsaften

FØR DU FYRER NYTÅRSFYRVÆRKERI AF:

• Undgå ulovligt fyrværkeri.

• Brug altid beskyttelsesbriller.

• Udnævn i god tid en ædru fyrværkerimester i selskabet og lad ham eller hende stå for fyrværkeriet.

• Opbevar fyrværkeri i en pose og ikke i lommen.

• Hold aldrig fyrværkeri i hånden. Det kan være det sidste, du kommer til at bruge hånden til.

• Brug kun fyrværkeri udendørs og ikke i nærheden af brandfarlige steder.

• Overhold den anbefalede sikkerhedsafstand til publikum.

• Tag kun et stykke fyrværkeri ad gangen.

• Affyr raketter fra et stativ eller rør, som står fast.

• Antænd lunten med strakt arm og gå hurtigt væk.

• Kast aldrig med fyrværkeri.

• Gå aldrig tilbage til en fuser.

Hvis du vil være sikker på, dit fyrværkeri er lovligt, skal du ...

... købe dit fyrværkeri i butikkerne.

... tjekke om fyrværkeriet er mærket med et SIK-nummer.

... evt. ringe til Sikkerhedsstyrelsen på 33 73 20 00 eller tjekke fyrværkeriet på www.sik.dk – klik på "fyrværkeri" i den grønne bjælke nederst til højre og igen på "Godkendt fyrværkeri“ i bjælken til venstre.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen og netdoktor.dk