"Sådan undgår jeg pigmentpletter"
Den 32-årige sygeplejerske, Maiken Aabo Larsen, behandler alle former for hudproblemer på sin klinik for medicinsk hudterapi og har stor succes med at fjerne pigmentforandringer.
1. Farvel til pletter
Cosmelan er den eneste behandling, der sikkert og effektivt får styr på de pigmentforandringer, som selv laser ikke kan fjerne. Derfor bruger jeg nu Cosmelan 2, en efterbehandlingscreme, som blokerer dannelsen af nye pigmentpletter og giver en fin, klar hudtone.
2. Silkeblød krop
Jeg er sådan én, der glemmer, at jeg er sådan én, der bør fugte min krop. Derfor får den, de gange om ugen jeg husker det, en omgang med Philip Martin's Jojoba Pure Oil, som giver en silkeblød hud og i øvrigt også kan bruges som hårkur.
3. Skygge der holder
Det er slut med øjenskygger, der ligger i kager på øjenlåget, efter at jeg har fundet øjenskyggen Paints fra MAC, som jeg bruger som primer. Den er den perfekte base, og jeg lægger den helt op til brynkanten for at opnå en highlight-effekt.
LÆS OGSÅ: Anti-age: Her er den optimale hudpleje til din alder
4. Porcelænshud
Hvis du ikke er født med den lækreste porcelænshud, er Dr. Brandts "Pores no more" den ultimative primer til en festlig aften, fordi den på magisk vis minimerer porerne og holder huden mat – det er ren trylleri.
5. Meditativ duft
Jeg elsker Zen fra Shiseido, som blandt andet dufter af grapefrugt, fresia og patchouli og passer fuldstændig perfekt til mig.
6. Undgå gule striber
Når de lyse striber i mit hår bliver for gullige, får de en omgang med Redkens sølvshampoo (til mænd), der straks giver dem en kold, lys tone igen. En anden hår-favorit er min ghd-børste, som kan redde selv den dårligste hårdag!
7. Min næste investering
Som en forårshilsen til min hud vil jeg give den en 4-ugers kur med koncentreret c-vitamin, som stimulerer hudens evne til at beskytte sig, og som i øvrigt er nomineret som et af de 12 bedste bud på hjemmebehandlinger til Danish Beauty Awards 2012.