Sig farvel til sure løbesko
Måske er du et af de heldige mennesker, der altid har de mest tørre, delikate fødder. Uanset om du er tilNike Free (med bare tæer) eller Manolo Blahniks. Ikke her!
I de knap tyve år jeg har løbet, har mine løbesko sendt duftspor ud i universet ligegyldig om jeg har prøvet Nike, Adidas, New Balance eller Brooks. Jeg ved fra mit kendskab til adskillige kvindelige løbere, jeg har trænet med, at jeg ikke er den eneste kvinde, der har sure løbesko.
Derfor ved jeg efterhånden også, hvad der virker i forhold til at minimere lugtgenerne – og forlænge skoenes levetid. For faktum er også, at jo fugtigere dine fødder er, jo mere slider du også dine løbesko indefra.
Et godt indeklima til dine løbesko er:
DO
1) Investér i 4-5 par dyre løbesokker. Vask dem på min. 60 grader (undskyld, økologer!)
2) Kom „lugtslugere" i dine løbesko, når du ikke bruger dem. F.eks. Sort of coals små sorte poser med japansk kul, som „opfanger" odeuren...
3) ...eller alternativt: Prøv med teposer (kom tre poser i hver sko natten over)
4) Stil jævnligt skoene til udluftning og udtørring i solen (tør varme og UV-lys „brænder" lugten ud af dem)
5) Overvej en ekstra indersål i løbeskoen (men kun, hvis det ikke går ud over pasformen)
6) Drys skoen let indvendig med talkum, når du har rengjort den (og før du bruger den)
7) Brug sko med tæt overflade om vinteren og i vådt vejr, så skoene ikke bliver våde udefra.
8) Fod-deodorant? Det er en smagssag, men jeg foretrækker ovenstående fremfor kemisk at lukke af til syrebasserne.
DON'T
1) Vask aldrig løbesko i maskinen eller tumbl dem bagefter (det nedbryder skoens stødabsorberende evne)
2) Løb aldrig med bare fødder