Skal krudtungen på Ritalin?

Viktor er en af de drenge, jeg kender. Sidst jeg mødte ham, var til en børnefødselsdag. Mens de øvrige unger kartede rundt om morgenmadsbuffeten og summede af liv, sad han i sofaen og spillede Nintendo. Viktor har ADHD, og så længe medicinen er virksom i hans krop, er han ikke bare dæmpet, han har heller ingen appetit. Først ud på eftermiddagen liver han op. Begynder at gå på strandhugst i fødselsdagsbollerne og får glimt i øjnene igen. Hvis Viktor ikke får sin medicin, kan intet hænge sammen, hverken for ham eller for hans familie. Med medicinen kan han leve rimeligt normalt – og seneste triumf: Være af sted på spejderlejr uden far og mor.

For nylig mødte jeg en svensk dame, der arbejder med ADHD. Jeg spurgte, hvad der egentlig sker med ADHD-børnene, når de bliver voksne. Mange af dem bliver kriminelle eller misbrugere, fortalte hun. Så det er ikke sært, at mange forældre gerne vil tøjle ADHD’en ved at medicinere deres børn. Også selvom der er tale om ganske hårde midler. Ritalin er f.eks. et amfetaminlignende stof. Omvendt viser ny forskning, at faste rammer for ADHD-børnene og konsekvens i opdragelsen også er ganske virksomt, når det gælder om at få styr på et barns ADHD. Så hvad er der egentlig tale om her?

Overmedicinerer vi unger, der blot har krudt i rumpen og egentlig bare har brug for en opdateret version af kæft, trit og retning? Eller får vi dæmmet op for misbrug og kriminalitet? Svaret er ikke enkelt. Læs vores indblik om ADHD i denne uges ALT for damerne (nr. 33).

Læs også: Det får du i dnne uges ALT for damerne

Læs også sidste uges leder: Tillykke til Baum und Pferdgarten