Morten Hee Andersen om sit unge kærlighedsliv: "Jeg var lidt naiv"
Selvom Morten Hee Andersen lever et travlt liv som skuespiller, skal der stadig være plads til tid med familien.
Artiklen er første gang bragt af HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
I DR-serien 'Carmen Curlers' er det hustruen, Tove, og sønnen, Finn, der betaler den højeste pris for Axel Byvangs ambitioner, men privat har Morten Hee Andersen, skuespilleren bag portrættet af Danmarks store iværksætter i tv-serien, helt andre prioriter.
Artiklen fortsætter under videoen ...
"Jeg har jo ikke børn, men jeg kan godt genkende noget. Da jeg gik på teaterskolen, havde jeg svært ved at have en fast kæreste. Mest fordi jeg havde en idé om, at jeg skulle være til rådighed for arbejde hele tiden. Det var en yngre version af mig selv, som var lidt naiv. Det vigtigste er sgu, at man lever livet. Også som skuespiller. Ellers har man ikke noget at fortælle," siger Morten Hee Andersen, der gør sit bedste for at jonglere familie og arbejde.
"Som skuespiller ryger mange aftener og weekender på arbejde. Så på den konto er jeg gået glip af mange familiefester hjemme på Fyn. Det irriterer mig stadig, at jeg gik glip af min nevøs tre-års fødselsdag sidste år. Så i år er den højt prioriteret i kalenderen," fortæller han.
Svensk kæreste
Morten har genenm flere år dannet par med sin svenske skuespillerkollega, Agnes-Felicia Westerlund Rase.
Han er netop flyttet fra Amager til en større lejlighed Nørrebro, som de har nydt at indrette sammen, men flyttet sammen er de endnu ikke.
Hun arbejder stadig primært i Sverige, og har derfor sin lejlighed i Stockholm. Om de selv har tanker om at stifte familie, vil han dog ikke ind på.
"Det lader jeg ligge hen i det uvisse. Lige nu elsker at jeg at være onkel," siger han med et venligt smil.
Første sæson af 'Carmen Curlers' har vundet flere internationale priser, og måske kommer den også til at åbne døre for ham i udlandet, som 'Forbrydelsen' gjorde for Sofie Gråbøl og 'Borgen' for Sidse Babett Knudsen og Pilou Asbæk.
"Der er mange, der spørger om jeg vil arbejde i udlandet. Det er da noget, jeg stille og roligt arbejder for. Sker det, så sker det. Hvis muligheden byder sig, så er jeg bestemt klar. I sommer var jeg på ferie i Sverige og Norge, og her kunne jeg mærke, at 'Carmen Curlers' var ret stort. Mange kiggede lige en ekstra gang," fortæller han.