Her er jeg i gang med at stege kyllinger til 18 mennesker!

Slankeblog: Så er der dømt low carb

Så røg der endelig et kilo mere. Minus 8 kilo er jeg nu på! I den forgangne uge har jeg været to dage i Århus, ude at spise hos mine venner, ude at spise på Pricernes restaurant (de er nogle smørdjævle, er de), en dag i Oslo, og så har jeg holdt min fødselsdag! Ja, der er røget et par glas vin, og jeg måtte også smage den lækre mandelkage, en af mine gode venner havde bagt til mig og mine gæster.  Men når jeg bare efter en aftens – moderate - udskejelser lynhurtigt er tilbage på Vægtkonsulenternes kostprogram, så kan jeg godt holde vægten.

Så det er faktisk en god nyhed for mig, at jeg nu er ved at have fundet en måde at spise og drikke på, som jeg tror kan være langtidsholdbar! Det store held er også, at jeg faktisk ikke kan spise ret meget. Da jeg havde spist en portion skalddyrsbisque hos Pricerne, kunne jeg stort set ikke stoppe mere ned. Selvfølgelig holder den effekt ikke, hvis jeg bare bliver ved med at feste igennem, men når jeg lynhurtigt får stoppet op igen, så er min mave vænnet til mindre mad.

Men nu kommer så de to svære sidste kilo – og her må der nok blive dømt low carb! Har tjekket vægtkonsulenternes nye program, som var med dit ALT for damerne i sidste uge. Og det ser både lækkert og fornuftigt ud. Så nu må jeg ta’ mig sammen til slutspurten!