På vej til dagens første show spottede jeg den dejlige kvinde her. En velsiddende pencilskirt i sæsonens hotte bordeaux farve med en enkel skjorte i lys blå, en clutch i naturfarvet flet, tårnhøje hæle og et par klassiske Ray-Ban. Looket er nemt at kopiere – men husk at knappe skjorten helt op i halsen og smøg ærmerne op. Og så er den korte drenge-frisure vist også det sidste pift i dette tilfælde. Meget enkelt – og meget lækkert!
Dagens show
Hos MaxMara var der asen og masen i døren for at komme ind. Et slag på tasken er, at ca 3.000 gæster skal forbi de to dørmand og finde hen til de rette pladser, inden showet kan gå i gang...
Men da det fantastiske show først begyndte, blev vi blæst væk med høj musik og lækre piger på podiet i ungdommelig og sommerfrisk ”Sporty Couture”. MaxMara åbnede showet med en række simple og kropsnære silhuetter i farverne beige, beige og beige. Derefter kom der gradvist både hvid og sort – og efterhånden blev showets vigtigste statement mint-grøn. Farverne optrådte enten i monokrome looks eller i kombinationer med farveblokke. Den mintegrønne farve er allerede at spotte en del steder denne sæson – så måske man skulle overveje at købe noget i den farve, når det nu også er moderne til næste sommer ifølge MaxMara. Afslutningsvis kom en del gyldne og bronzeagtige looks på podiet i form af enkle og raffinerede silhuetter med underspillede sporty referencer i de ypperste materialer. Her blev det hvide og mintfarvede gradvist overdøvet og gylden, guld og bronze. Mums!
Dagens catwalk-statement
Skønne Miucia Prada inviterer os alle med på en nostalgisk tur til 50'erne det kommende forår. Hos Prada viste hun nemlig søde og feminine silhuetter med stærke referencer til dengang damer stadig var damer. Modellerne på podiet lignede de pæne og dydige piger – der i smug dater den lidt rå Elvis-type i al hemmelighed. Det er en frisk, forførende og utroligt smuk kollektion. Hvem vil ikke gerne hoppe i de smukke pasteller til foråret? - Eller ligge på stranden i en af de flotte badedragter, der krammer og understreger de kvindelige kurver?
Annonce
Dagens kendis
Ude foran MaxMara stødte jeg på den hotte fashion-darling Giovanna Battaglia, der er moderedaktør på både L'Uomo Vogue (til mænd) og Vogue Pelle (om pels), ligesom hun er tilknyttet amerikansk Vogue – og kæreste med Vladimir Roitfeld (Carine Roitfelds søn). Hun var som altid vidunderligt stilfuld med et lille skævt twist. Her kombinerer hun en klassisk figursyet kjole fra Alaïa med knaldgul taske og tilsvarende gule sandaler – spædet op med oprigtig sødme og charme. You gotta love her!
Lidt derfra stod Robbie Meyers, som er chefredaktør for amerikansk Elle. En stilfuld dame helt i sort. Bemærk hvordan de eneste accessories er solbriller og Blackberry-telefon. Jeg gætter på at dametasken ligger i bilen hos chaufføren.
Dagens shopping
Sidst på eftermiddagen slentrede jeg rundt i Milanos gader og besøgte blandt andet ”10 Corso Como” - den vidunderlige koncept-butik som slet og ret er opkaldt efter sin adresse. ”10 Corso Como” er så afgjort min yndlingsbutik i hele verden – og et besøg her er hele turen til Milano værd. Bagefter slog jeg et smut forbi den smukke arkade ved siden af Duomoen. Her ligger blandt andet Pradas fantastiske butik, som virkelig er et besøg værd!
"Husk at gå på opdagelse i kælderen – det er her de gemmer alt det skønne tøj."
Dagens event
Annonce
Som afslutning på dagen mødtes hele flokken af danskere på den hypede og lækre restaurant ”Bice” (BiceMilano.it). Her fik jeg caprese, risotto (som er husets specialitet), chokoladekage med pistacie-is og kold hvidvin i selskab med redaktørerne fra Costume, Elle & Eurowoman – samt søde Robert Meeder fra Group 88, som blandt andet repræsenterer Gucci & Bottega Veneta i Skandinavien. Det var en super hyggelig afslutning på endnu en dejlig dag.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.