Viral video om evig kærlighed får tårerne frem

Viral video om evig kærlighed får tårerne frem

Performancekunstneren Marina Abramovic og hendes livs kærlighed ser hinanden for første gang efter mange år. Deres reaktion er så rørende, at videoen nu igen er gået viralt.

En film fra 2010 er igen gået viralt, fordi den er så stærk, at vi ikke kan lade være med at dele den. Den handler nemlig om den slags kærlighed, som aldrig falmer trods store afstande og mange års adskillelse. Den slags kærlighed, der rører os alle sammen helt ind til knoglerne, fordi den er så dyb, at den er umulig at leve med. 

Det er heller ikke to helt almindelige mennesker, der i denne film, sætter sig foran hinanden. De to kunstnere Marina Abromovic og Ulay var sådan et par, der giver lidenskabelig kærlighed et helt nyt udtryk. 

LÆS OGSÅ: Balletstjernen Ida Praetorius' barndomsdrøm blev til virkelighed

I 1970'erne dannede de to par, og da de gik fra hinanden, var det ikke et almindeligt brud. For at markere slutningen på deres forhold gik de fra hver ende af den kinesiske mur, mødtes på midten og gav hinanden et sidste kram, før de gik hver til sit - for aldrig at skulle ses igen. 

Men i 2010 - mere end 30 år efter deres brud - sad Marina Abromovic midt i en af sine perfomance installationer. På MoMa (Museum for moderne kunst i New York) sad hun i knaldrød kjole og stirrede fremmede mennesker ind i øjnene. Uden at sige noget, uden at smile. 

Alting bliver filmet, men hvad Abromovic ikke ved er, at Ulay er blevet inviteteret - og han møder op og sætter sig foran hende. Og deres reaktion, da de ser hinanden igen, er så stærk, at den giver gåsehud.

Filmen, der findes i forskellige udgaver, er blevet set mere end 40 millioner gange. Baggrunden for, at de to stærke personligheders kærlighedshistorie igen er blevet relevant er, at Uray i denne uge annoncerede sit comeback til kunstverdenen. 

LÆS OGSÅ: Dronningen af dansk natteliv er blevet voksen

De to har ikke siden dannet par og er formentlig ikke på god fod idag. Ulay valgte nemlig at lægge sag an mod sin eks i 2015, fordi han mener, hun ikke har overholdt en aftale om deres fælles materiale. 

Uanset hvad er filmen et minde til os alle sammen om, hvor stærk kærlighed kan være. Husk en kleenex, når du ser den. 

LÆS OGSÅ: Viral video set over 43 mio. gange: 10 ting du bør give slip på for at blive lykkelig

LÆS OGSÅ: "Giv mig dog for pokker lov til at være middelmådig"

LÆS OGSÅ: Viral video med dansk makeupartist: Her er frisuren resten af verden vil have