Stine Bramsen: Her er min favoritcreme
Forsanger i Alphabeat, Stine Bramsen, stiller store krav til sine skønhedsprodukter, og leder gerne længer for at finde de helt rigtige. Se, hvilke produkter hun bruger hver dag.
1. Lindrende dagcreme
En af mine hudplejefavoritter er Calendula Cream fra Jurlique, som har været min dagcreme næsten konstant de sidste tre-fire år, fordi den er god til min sensitive hud og virker kølende, når huden er træt eller irriteret.
2. En duft af rose
En anden af mine favoritter fra Jurlique er Rose Shower Gel, som har en fantastisk, naturlig duft af roser, der hænger ved i huden resten af dagen.
3. Praktisk concealer
Jeg har prøvet concealere, som gav mig eksem og hævede øjne, men Duo Concealer fra Nilens jord kan jeg tåle. Den er super praktisk med sine to ender, der henholdsvis indeholder en stick og en flydende concealer, som er lige til at have med i tasken, hvis makeuppen skal friskes op på farten.
4. Chokerende vipper
Jeg elsker dramatiske og markerede vipper, når jeg skal til fest eller optræde på scenen, og dem får jeg med Yves Saint Laurents mascara "Shocking", der giver samme effekt som falske vipper, men uden al besværet med lim og præcision.
5. En duft til hende
Jeg har haft en svaghed for Emporio Armanis duft "She" i mange år. Oftest gemmer jeg den til fest og særlige lejligheder, da den er lidt tungere end de citrus-lette dufte, jeg normalt er til.
6. Styr på frisuren
Et godt styling produkt er den glansgivende Gel Serum fra Oribe, som jeg putter i håret, inden jeg tørrer det, så frisuren kan formes og holder resten af dagen.
7. Min næste investering
En veninde har netop anbefalet mig dagcremen AHA frugt-komplex fra Mellisa, som virker cellefornyende og mindsker porerne gevaldigt. Og hvem kunne ikke ønske sig det?
Læs også: Dinesen - "Jeg ser bedst ud, når jeg har det godt både fysisk og psykisk"