Tammi Øst Interview Hendes Verden

Foto: Sara Skytte "Jeg flyttede hjemmefra som 15-årig. Jeg prøvede i en periode at komme under Børneværnet, men de kunne ikke se, at der var noget galt derhjemme," fortæller Tammi Øst.

Tammi Øst: "Jeg kender godt til utroskab"

Skuespiller Tammi Øst kommer fra en kreativ familie, hvor hverdagen ikke altid lignede klassekammeraternes. Som voksen har det utraditionelle liv fulgt hende i en hverdag, hvor mavefornemmelsen stadig er det vigtigste redskab.

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Jens Juels Gade i Kartoffelrækkerne i København, hvor vi boede, til jeg var fire år og flyttede til Sølvgade. Min far var uddannet guldsmed, men arbejdede som symaskinemekaniker og musiker, og hver aften, når han kom hjem, gemte jeg mig, og så skulle han finde mig. Men jeg var ikke mere fantasifuld, end at jeg gemte mig samme sted hver aften."

"Min mor var refrænsangerinde og var tit ude om aftenen og synge på danserestauranter som Restaurant Tyrolerkroen eller Taverna i Tivoli. Men ellers gik hun hjemme. Jeg kom på et tidspunkt i børnehave, men det brød jeg mig ikke om, for de andre børn drillede mig med mine makrelsalatmadder, og man skulle sove til middag, og det ville jeg ikke. Så fik jeg lov at gå hjemme med min mor. Jeg kan huske, at børnehaven engang gik forbi vores hus. Jeg havde lånt en lang hestehale af min mor og stod der i opgangen med mit lange hår og talte ikke til dem."

LÆS OGSÅ: Gertrud Højlund: "Jeg krummer tæer ved tanken"

"Jeg var nok lidt forkælet, for jeg var mine bedsteforældres første barnebarn. Jeg fik lov at spille klaver og ukulele, og jeg var vist ret fuld af selvtillid. Engang var min mor og far på turné med et omrejsende tivoli, som også havde et talentshow, hvor folk kunne komme op på scenen og synge. Jeg tror kun, jeg var fire-fem år, men jeg meldte mig og bad min far spille "Who's Sorry Now" i C-dur, for han spillede guitar."

"Det ændrede sig alt sammen, da mine forældre blev skilt, og jeg flyttede ind hos min mor og hendes kæreste. Jeg flyttede hjemmefra som 15-årig. Jeg prøvede i en periode at komme under Børneværnet, men de kunne ikke se, at der var noget galt derhjemme. Et halvt år senere gav jeg dem råt for usødet, hvordan der var derhjemme. Så afgav min mor forældremyndigheden. Det var ikke nemt for hende, for hun havde kun mig. Men nogle gange skal man gøre det, der skal til."

"Jeg slog aldrig hånden af min mor, og vi forblev venner, til hun døde. Jeg kom jo godt igennem, så det er på sin vis en lykkelig historie. Jeg blev jo ikke narkoman. I stedet udviklede jeg en skal, som har været både en fordel og en ulempe hele livet. Men sådan er der vist mange kvinder, der har det."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Mange. Først var det mine forældre, min farmor, mormor og morfar, og min klasselærer i 1. klasse var et vidunderligt menneske. Så er der de lange forhold, jeg har haft i mit liv, som startede allerede med min første kæreste, som jeg var sammen med, fra jeg var 14, til jeg var 19 år. Det var et meget dannende forhold, hvor jeg også lærte hans forældre at kende."

"Fordi jeg flyttede hjemmefra meget tidligt, var de en stor støtte, som både lærte mig om kultur, vin og god mad. Fem år er jo ret længe at være sammen, når man er så ung, men mit hjerte havde sværmet for ham i årevis, og det var også hans forældre, der endte med at flytte ind i mit hjerte."

Hvordan fandt du din levevej?

"Det hele var ret tilfældigt, jeg var ansat et sted som musiker, da nogen spurgte, om jeg ville have en rolle, og så blev jeg opfordret til at søge ind på teaterskolen og kom ind. Det var ikke en barnedrøm, jeg ville vist hellere være klassisk guitarist, tresproglig korrespondent, læge eller socialrådgiver. Teateret var ikke noget, jeg kendte til i forvejen, og det sociale var indimellem vanskeligt for mig, for folk var så meget anderledes i den branche, men midt i det hele var der en stor naturlighed for mig i at spille skuespil. Som om jeg godt vidste, at det var det, jeg skulle."

LÆS OGSÅ: Mathilde Falch: "Jeg følte, det var pinligt, at min far var kendt"

"På skuespilskolen måtte vi dumme os og tage ved lære, og jeg kunne godt lide at gå der. Jeg følte også, at jeg godt kunne finde ud af det, selv om jeg sloges med at være genert. Jeg var bange for at gøre noget galt, men jeg tror, at vejen til at gøre det rigtige er, at det skal gøre lidt ondt. Skuespil handler lidt om at gøre pinlige ting og ovenikøbet lade andre se på, og jeg synes ikke, det er det værste en skuespiller kan være; genert. Det er godt at skulle strække sig lidt for at nå sit mål Det er faktisk klædeligt, at der er en blufærdighed, så du ikke bare vælter ud i hovedet på folk. Der må gerne være en lille tvivl dybt inde."

Hvornår har du stået ved en korsvej?

"Jeg har været gravid fire gange med den samme mand og fået to børn med ham. Første gang jeg blev gravid, havde vi ikke kendt hinanden ret længe, så det var risky. Jeg var ikke vild med at få en abort, for jeg var tæt på at være skruk, så i min morfindøs fik jeg sagt til lægen: "Nu sørger du for, at jeg kan få børn igen." Senere blev jeg gravid igen, og der var vi ikke i tvivl, og næste barn kom lige efter, vi havde sagt: "Skal vi have en til?" Fjerde gang, jeg var gravid, var bare ikke tidspunktet. Min far var lige død, og jeg orkede det simpelthen ikke."

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Op og ned. Det sker mest, når jeg lige har været på tv eller på en forside, men ellers er det ikke massivt, og jeg mærker det mest i mindre byer. Folk er som regel søde, men i perioder kan jeg ikke lide, at folk kigger på mig, og så må man jo blive inden døre. Jeg har engang fået et fanbrev om, at jeg havde nogle dejlige knoklede skuldre. Det er sgu da mærkeligt, men måske har jeg det?"

Hvornår kan du føle dig på afveje?

"Afveje får mig til at tænke på enten utroskab eller æblerov. Jeg vil ikke ud med detaljerne, men jeg kender godt til utroskab. Det er ikke noget, jeg har en svaghed for, men det kan jo ske, og jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke blev skilt på grund af en anden mand. Men jeg har prøvet det, og også den anden vej. Åh ja."

Hvordan er kommandovejen hjemme hos dig?

"Jeg fikser internettet, og jeg er også den, der har styr på banken og investeringerne. Det er til gengæld min mand (skuespiller Jens Jørn Spottag, red.), som laver kaffe om morgenen, og den får jeg på sengen. Derudover er vi to selvstændige individer, der ikke har børn sammen, så der er ikke ret meget, vi skal bestemme sammen."

"Når jeg skal have vasket tøj, gør jeg det jo bare. Jeg har dog lidt kort lunte omkring rengøring, og jeg er hysterisk med lyde og lugte. I går lugtede der for eksempel af kloak i min lejlighed her i Aarhus, og jeg var ved at græde og flytte ud. Det er ikke fordi, jeg er ordensmenneske, men jeg kan godt lide rene flader, og jeg beder ikke Jens om at gøre det. Jeg synes også, han er bedre til at lave mad, men det kan også skyldes, at jeg har udviklet en vis dovenskab efter mange år som mor."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"Jeg er på vej til prøve på forestillingen Jeg er jo lige her, der er en musikforestilling med Anne Linnets musik, som har fulgt mig i alle livets faser. Jeg spiller blandt andre sammen med min datter, og det er forbavsende enkelt. Vi er gode til at tage det afslappet, men jeg må indrømme, at jeg ofte står og tænker: Hold kæft, hvor synger hun godt."

LÆS OGSÅ: Caroline Henderson: "Når du som kvinde bliver vred, er du hysterisk"

"Derudover har jeg lige sagt op på Det Kongelige Teater, hvor jeg har været fastansat i flere perioder. Pludselig følte jeg, at jeg skulle være min egen herre igen. Nogle vil måske sige: "Skal du ikke have lidt sikkerhed i den alder?" Men jeg havde lyst til at følge min fornemmelse af, hvad det rigtige var. Måske har jeg alderen imod mig, måske er det bare min egen fordom. Det er en usikker fremtid, men jeg skal både lave en forestilling i Aarhus, noget tv og musicalen Sunset Boulevard til næste år."

"Jeg er ikke rigtig bekymret endnu, men det bliver jeg nok.  Jeg kan sagtens ligge og bekymre mig om natten, mens min mand ligger og snorker. Så kværner det rundt i hovedet, og jeg får tanker om, at jeg er latterlig, og at jeg aldrig får et job igen, men på den anden side bekymrede jeg mig også, da jeg var på Det Kongelige Teater. Bekymringer følger mig."

Hvad tænkte du på vej til interviewet?

"Jeg tænkte, "Fuck, fuck, fuck, hvor jeg ikke gider". Jeg stod op for at træne klokken seks i morges, og jeg har pisset rundt hele dagen. "Åh, bare de ikke spørger mig om noget" og "De er garanteret alle sammen idioter". Men det er I jo ikke, så det føler jeg godt, jeg kan sige nu. Jeg tænkte også lidt over, at jeg skal have styr på noget med en gammel arbejdsskade, og om det er okay at tage en drink i aften.

Om Tammi Øst

Hvem er Tammi Øst

  • Født i 1958.
  • Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole.
  • Har medvirket i en række danske film og teaterstykker og er lige nu aktuel på Aarhus Teater i forestillingen Jeg er jo lige her, som spiller frem til 2. oktober.
  • Privat har hun to børn fra sit ægteskab med skuespilleren Mikael Birkkjær.
  • I dag er hun gift med Jens Jørn Spottag, og parret bor i København.
Se, hvad vi ellers skriver om: Parforhold, Film og Interview

610x200_woordy_knap2.jpeg