anmeldelse

Techno on the rocks

Vi anmelder VCMG’s nye album ”Ssss”. Se her hvor mange stjerne, den fortjener.

VCMG’s ”Ssss” er som en fredag aften med DR’s dab-kanal P6 Beat i baggrunden: Lydsiden glider relativt uforpligtende af sted, mens ugen bearbejdes over et glas rødvin eller fire. Og her er det endda de to giganter inden for genren af techno, house og synthpop, Vince Clarke og Martin L. Gore, der står bag.

Problemet er dog, at der er for lidt variation over skiven i længden. Som om de to herrer har sat musikken i selvsving og selv er gået ud for at tale om gamle minder over et glas rødvin eller fire.

Bonus: Vince Clarke og Martin L. Gore arbejdede sidst sammen i Depeche Mode i 1981, hvor Clarke skrev klassikeren ”Just Can’t Get Enough”. Men han er nu den kreative kraft i bandet Erasure, mens Martin L. Gore stadig skriver numre for Depeche Mode.