Hemmelig eftermiddag med Raunsborg Nordic
Tirsdag eftermiddag tog ALT for damerne mod Frederiksberg, for at se lanceringen af Raunsborg Nordic, en ny serie af hudplejeprodukter.
Omgivet af den smukke natur i Frederiksberg Have, var der dækket op til en skøn eftermiddag i skønhedens tegn. Sammen med dagens sidste varme stråler og restaurant Mielcke & Hurtigkarl, som forsynede med lækre drinks og fantastisk mad, satte det rammen om en skøn lancering af Raunsborg Nordic.
I halvandet år havde familiefirmaet Plum A/S holdt på en hemmelighed, som endelig kunne blive afsløret. Gennem et tilfælde var direktøren for Plum, Paul kommet i kontakt med modeeksperten Jim Lyngvild. Det blev til samarbejdet, som er resulteret i hudplejeserien Raunsborg Nordic.
Raunsborg Nordic indeholder ansigtcremer, body shower, body scrub, body lotion, ansigtsvask, ansigtsscrub og tre parfumer, og er, som navnet viser, inspireret af den nordiske natur.
Serien er skabt til kvinder i alderen 30+. Den er skånsom, mild og fri for parabener, men er derimod fyldt med aktive, naturlige stoffer fra udvalgte planter, bær og træer, som kan findes i den nordiske natur. Plum A/S og Jim Lyngvild har forenet deres viden om nordisk natur og produktudvikling. Produkterne er derfor milde. Cremerne har en lækker, let konsistens og parfumerne er friske. Som de selv siger: ”Nordisk natur til nordisk hud – det giver sund og god mening.”
Mændene bag samarbejdet: Paul, direktør for PLUM A/S og modeekspert Jim Lyngvild fortalte om idéen og produkterne.
ALT for damerne takker for en skøn eftermiddag og ønsker lykke til med serien og samarbejdet.