Til Paris i gummistøvler

Til Paris i gummistøvler

Eurowoman har været med det franske gummistøvle brand Aigle i Paris for at se, hvordan de producerer deres lækre gummistøvler, og samtidigt for at besøge deres nyåbnede flagship store på Champs-Élysées.

Aigle er et fransk outdoor mærke, der har eksisteret siden 1853. Ud over deres kendte gummistøvler producerer de også sko og tøj til både mænd og kvinder. Tøjet er sporty og cool holdt i klassiske farver som army grøn, mørkeblå og rød.


Aigle fabrikken ligger i den lille franske by Châtelleraut. Her overnattede vi den første aften på et meget autentisk og fint lille hotel.


Tidligt næste morgen tog vi til Aigle fabrikken, hvor de producerer mærkets gummistøvler.


I deres mødelokale på fabrikken er alle gummistøvlemodellerne udstillet sammen med nogle af de første Aigle kampagner.


På rundvisningen i fabrikshallerne blev vi udstyret med ørepropper, da maskinerne som forarbejder gummiet larmer temmelig meget. Her er det Ingrid fra Anywho, og Julie, skønhedsassistent.


Til alle de forskellige modeller af gummistøvler bruges der disse metalforme. Støvlerne sættes ned på dem og kommer i en stor ovn, hvor de bliver forarbejdet.


Efter besøget på fabrikken gik turen ind til centrum af Paris, hvor vi skulle besøge Aigles flagship store. På hotellet blev vi (selvfølgelig) mødt med eftermiddags-makroner. Lækkert.

Her er det Camilla fra Euroman, Ingrid fra Anywho og Alain, Area Export Manager hos Aigle, der får sig en snak i butikken.


Det var især Chantebelle modellen, der fik opmærksomhed. En klassisk høj gummistøvle, her i en fin army grøn version, til ca. 1000 kr.

Kom an, festivalsæson. Vi er klar!