Ud i det fri med Ford & Eurowoman

Når man arbejder hos Eurowoman, er man så heldig, at blive inviteret til en masse sjove events, og nogle gange dukker der en event op, som simpelthen lyder så sjovt, at man ikke kan sidde over. Den situation var jeg i, da vi blev inviteret til lanceringen af Fords nye Ranger og derfor drog jeg – i selskab med Egmont’s Dennis – af sted for at prøvekøre dyret, skyde nogle lerduer og grille i det fri.

Jeg er måske ikke den største ”udendørs”-person, men efter gårsdagens eventyr føler jeg mig 100 % mere ranger og en hel del sejere, se hvad jeg oplevede her:


Co-pilot, eller hvis sandheden skal frem: Hende der holdt sig for øjnene, når det gik op og ned

Vi startede med at prøvekøre den nye Ford Ranger på en aflukket testbane. Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule bange, med alt det mudder og alle de muskelbiler, men heldigvis fik vi lov til at køre sammen med Jørle fra EB, som var en garvet motorjournalist.


 - Og en ægte mand, det var i hvert fald ham, der trak alle de andre ud af mudderet når de kørte fast.

Man bliver glad af at køre Ford: Dennis på bagsædet - han kørte dusuden selv banen igennem senere, og jeg var meget stolt!

Jeres udsendte og aspirerende naturmenneske

Efter køreturen gik vi ud og skød i naturen, kun efter lerduer. Det er første gang jeg har skudt med noget og jeg ramte selvfølgelig ingenting, men det viser bare, at jeg er så god ved dyr, at jeg ikke engang kan skyde en lerdue.

Se selv, hvor god jeg er ved dyr. Helt tam.

Dennis var en del bedre end jeg og ramte halvdelen.


Når man sådan har været ude i naturen og skyde og køre, bliver man sulten, og så er det dejligt at have selveste Paul Cunningham ved hånden. Såååå lækkert.

Så udendørs kan man blive på én dag (læg især mærke til poseringen) - og dét er da vidunderligt!

Efterfølgende gik turen tilbage til København-strup, vi var mætte, glade, lugtede af bål og havde dejlige røde kinder.

Hvis du har lyst til en Ford Ranger, koster de fra ca. 545.000 kr. (2.2 L) og der er ca. 4 måneders ventetid. Til gengæld bliver du en del sejere af at køre rundt i den.

Gå på opdagelse i Fords verden her »

Tak For(d) en DEJLIG dag!

Ps. Hvis du vil se flere billeder fra dagen, kan du gå ind på @Eurowomandk på Instagram