Spøgelse
SPONSORERET indhold

60% mener, de har set et spøgelse… Har du?

Måske tror du, at det der med spøgelser er forbeholdt de færreste og dem, der er lidt skørere end gennemsnittet. Men nu peger en amerikansk undersøgelse på, at det forholder sig lidt anderledes. Mere end halvdelen af de adspurgte mener nemlig at have set et spøgelse på et tidspunkt i deres liv, og det stopper ikke her…

Af:: Mette Andersen Foto: Getty Images
19. okt. 2018 | Livsstil | ALT.dk

2.000 adspurgte har i undersøgelsen, som er lavet af Groupon, fortalt om deres oplevelser med det overnaturlige, og resultatet er mildest talt skræmmende. For ikke nok med, at mere end 60% af de adspurgte mener at have set et spøgelse, så mener én ud af tre også, at de har overnattet eller boet i et hjemsøgt hus på et tidspunkt. 

Det viser den uhyggelige undersøgelse

  • Mere end 60% mener, at de har set et spøgelse på et tidspunkt i deres liv
  • Mere end 40% mener, at deres kæledyr har set et spøgelse
  • Kvinder er 20% mere tilbøjelige til at tro på spøgelser end mænd
  • Èn ud af tre mener, at de enten har boet i eller overnattet i et hjemsøgt hus.

Kilde: Denne undersøgelse 

Det tyder altså på, at troen på spøgelser er meget mere udbredt, end man lige skulle tro - i hvert fald i USA. Her er en stor gruppe mennesker overbevist om, at spøgelser ikke kun hører til i et spøgelseshus, og at også kæledyr har sans for det paranormale.

Blandt undersøgelsens mere kuriøse resultater viser det sig desuden, at en mand, der bliver skræmt af et spøgelse, enten i et spøgelseshus eller i den virkelige verden, er tilbøjelig til at lyde mest som en støvsuger, når han skriger, mens en kvindes skrig er mere sammenlignelig med en larmende restaurant. Og at chancen for, at en mand løber skrigende bort, når han ser et spøgelse, er dobbelt så stor som for kvinder...

Halloween: Sæson for uhygge

Undersøgelsen er lavet lige op til den amerikanske højtid Halloween, og det er ikke tilfældigt. Halloween er nemlig en højtid, hvor det handler om at blive skræmt fra vid og sans. Edderkopper, skeletter, spøgelser og masser af blod, blodsprængte øjne og åbne sår dominerer udklædning og udsmykning af hus og have for dem, der går op i det.

I Danmark er det de sidste par år blevet mere udbredt at fejre Halloween. Udklædte børn går den 31. oktober rundt og skræmmer folk i nabolagets huse og bliver belønnet med lækkerier. Du kan finde inspiration til kostumer til børn her.

Hvis du har små børn, behøver Halloween dog ikke være (så) uhyggelig. I stedet kan I skære et sjovt græskar ud sammen eller finde andre ideer i vores guide til hyggelige ting at lave i efterårsferien.

Anbefalet til dig