Neel Rønholt mødte sin mand på teaterskolen - og det vil hun ikke anbefale andre
Neel Rønholt forelskede sig i sin mand med det samme, da hun mødte ham igen på Statens Teaterskole, og det var måske ikke lige det perfekte sted at blive kærester. Men i dag kan hun se, at det har givet dem en stor ballast i deres forhold.
Skuespiller Neel Rønholt mødte allerede sin mand, Jens Sætter-Lassen, da de gik på samme gymnasium, hvor de også spillede i samme musical.
– Jeg
husker ham som sød og sjov. Men han var to år yngre end mig. Og når man går i
3.G, har man bare ikke blik for drenge i 1.G. Og jeg tror sådan set heller
ikke, han overhovedet ænsede mig, fortæller hun i denne uges Hendes Verden.
Det ændrede sig dog, da de mødte hinanden igen nogle år senere, hvor de gik på samme hold på Statens Teaterskole.
– Jeg forelskede
mig i ham med det samme. Og vi blev lynhurtigt kærester. Det der med at blive
kærester med én, man går på hold med, er ikke noget, jeg vil anbefale. Det er i
forvejen en meget intens proces. Hvis man kan lade være, skal man lade være. Men
det kunne vi jo ikke.
I dag kan hun se, at det gav dem en ballast som par, som de siden har kunne læne sig ind i.
– Man er
så intenst sammen, ser alle hinandens sider – de smukke og de grimme – og
lærer hinanden at kende hurtigere og dybere. Jeg tror, det var det, der gjorde
det så nemt for os at gå ind i alle de store ting i livet sammen. Skabe et
fælles hjem, få børn, blive en familie. Det har alt sammen været rimelig piece
of cake for os. Jeg har tit tænkt, at grunden til at det, der kan være virkelig
svært og kompliceret for mange par, overhovedet ikke har været det for os, er,
at selv om vi jo ikke havde prøvet at være i lige de situationer før, så havde
vi set alle farver af hinanden, siger hun, og fortsætter:
– Helt grundlæggende har vi de samme værdier,
selv om vi temperamentsmæssigt er meget forskellige. Vi er enige om, hvad det
vil sige at være et godt menneske. Men Jens er meget mere grænsefast, mens jeg
nok, især da jeg var yngre, er mere pleaser-agtig. Jeg kan kæmpe utroligt længe
og hårdt for den gode stemning, mens Jens bare står fast. Det synes jeg er
meget attraktivt. Og jeg kan også mærke, at jeg har taget farve af det. Jeg er
blevet bedre til selv at stå fast. Men Jens er nok også blevet lidt bedre til
at bøje af. Jeg synes, vi har lært og fortsat lærer virkelig meget af hinanden, afslutter hun.
Neel Rønholt, Jens Sætter-Lassen og døtrene Ellen og Franka til premiere på "Familien Jul og Nissehotellet" i 2021. Foto: Klaus Bo ChristensenFoto: Klaus Bo Christensen
Læs hele interviewet i denne uges Hendes Verden.
Om Neel Rønholt
Neel Rønholt, 41 år, skuespiller.
Kendt fra en lang række film og tv-serier, herunder ‘Orkestret’, ‘Tinkas Juleeventyr’ og ‘Sygeplejeskolen’.
Gift med skuespiller Jens Sætter-Lassen. Parret har sammen døtrene Ellen på 12 år og Franka på otte år.
Aktuel i Tivolirevyen 2026. Glassalen fra 4. juni til 12. juli. Find billetter på tivoli.dk
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.