Hanne fik varme følelser for sin havemand – da naboen en dag kiggede forbi, skete noget uventet

Det føltes så pinligt, at jeg var brændt varm på Bjørn. For vi var begge oppe i årene, og jeg var tilmed en hel del ældre end ham. Jeg turde derfor ikke fortælle ham det, og jeg havde nok heller ikke fået det gjort, hvis ikke min flirtende nabo var dukket op i min have.

hjemmet logo farve

Jeg havde haft en streng vinter med en voldsom influenza, som jeg stadigvæk var mærket af, da foråret endelig kom. 

Det var ikke så godt, for jeg har en stor have, og hvis jeg ikke var over den fra starten af sæsonen, kunne den hurtigt gro til for mig. Under en tur til den lokale købmand faldt mine øjne på en seddel, der hang på opslagstavlen. 

Det var en moden mand, der tilbød havearbejde. Jeg ringede til ham, straks jeg kom hjem, og vi fik aftalt et møde hjemme hos mig.