Med et hav af produkter på hylderne, der alle lover at være ungdommens kilde for din hud, så kan det til tider være svært ikke at drukne.
Særligt de mange ingredienser, der angiveligt kan udføre det ene mirakel efter det andet for din hud, kan være svære at navigere i.
For hvad er det egentlig, de forskellige ingredienser gør? Hvem bør bruge dem? Og hvem skal holde sig langt væk?
Vi har talt med overlæge i dermatologi Peter Bjerring om, hvad han siger de til populære ingredienser, der bliver slået stort op på både hudplejeprodukter og internettet. Herunder får du hans svar.
Retinol
Retinol virker godt mod akne, og det virker også til at forebygge mod rynker. Det kan man starte med, så snart man ser de små rynker uden for øjnene, og det gør man typisk i slutningen af 20'erne. Her ville det være fornuftigt at begynde at bruge retinol.
Der findes forskellige styrker og typer af retinol. Nogle er mere venlige mod huden, men det ender også med at blive mindre effektivt. Virkning og bivirkning hænger rigtig godt sammen. Lav virkning, lav bivirkning – og modsat. Derfor er kunsten at finde den balance.
Det er altid en god idé at starte to gange om ugen og se, om man tåler det. Og gør man det, så kan man ende med at bruge det hver aften. Man skal kun bruge det om aftenen, så det får tid til at virke i nattens løb. Retinol-molekylet er følsomt over for lys. Det går i stykker, hvis det kommer i lys, og derfor dur det ikke at have det på om dagen. Der har man så solcreme på i stedet. De to ting er vældig gode sammen.
Er der nogen, der ikke burde bruge retinol? Rosacea-hud har svært ved at tåle det, og nogle gange også hud med eksem, fx hvis man har børneeksem som voksen. Hvis man generelt har sensitiv hud, kan man have svært ved at tåle det.
Niacinamid
Niacinamid er et fantastisk stof. Det er B3-vitamin. Det har nogle meget fine virkninger, og det er billigt. Det er antiinflammatorisk, og det vil sige, at det bremser irritation i huden og får huden i ro. Derfor er det godt, hvis man har irriteret og følsom hud. Det udjævner også pigmentering, hvis man begynder at få pigmentskjolder eller ujævn pigmentering.
Man kan købe et serum kun med niacinamid, men det er også i rigtig mange cremer, hvis man lægger mærke til det, og det er også fint. Man skal dog være opmærksom på, at nogle gange bliver niacinamid skrevet på produktet, og så er der næsten ingenting i, så det ikke virker og kun bliver brugt til marketing. Det skal gerne være mellem 1,5 til 5 procent men kan fås helt op til 10 procent.
Er der nogen, der ikke burde bruge niacinamid? Det tror jeg ikke, nej.
Tip: Èn ting ad gangen
Når man skal introducere nye ingredienser til sin hud, skal man gøre det én ad gangen og vente i mindst en uge, inden man prøver nye ting, for at se, om man reagerer. Mange bivirkninger kommer først efter et stykke tid.
Vitamin C
Vitamin C er fantastisk godt som antioxidant, der beskytter huden mod ting, der kan skade den. Det kan både være UV-lys, forurening, os fra diesel og benzin, skidt og møg fra metroen og andet, der kan skade huden. Har man vitamin C på, så ofrer det sig, når skadelige elementer rammer huden, så det bliver ødelagt i stedet for hudens dele. Derfor er det særligt om dagen, man har brug for det. Det findes i rigtig mange cremer, men det kan også fås som et serum kun med vitamin C.
Er der nogen, der ikke burde bruge vitamin C? Det er noget, alle med fordel kan bruge.
AHA, BHA og PHA
Dette er alle eksfolierende ingredienser, der på forskellige måder fjerner døde hudceller.
AHA står for alfa hydroxy syre, og det er fx glykolsyre og mælkesyre. Det skræller det allerøverste lag af, så huden får mere glød og ser sundere ud. Hvis man bruger det med høje koncentrationer, kan det bruges som peel. I lave koncentrationer kan man have det i fx dagcreme, der ganske forsigtigt tager det øverste lag af, så man ikke har et tørt lag, der ligger øverst.
BHA står for beta hydroxy syre, og det er fx salicylsyre. Det er meget anti-inflammatorisk også, så det er vældig godt til at få ro i huden, hvis man har irriteret hud. Det trænger dybere ind i hudens porer og hjælper med at fjerne overskydende olie og urenheder.
PHA står for poly hydroxy syre. Det er lidt større molekyler, så de går ikke så nemt ind i huden, som de andre gør, og det betyder så, at de virker lidt svagere, hvilket man også kalder mildere.
Er der nogen, der ikke burde bruge AHA, BHA eller PHA? Personer med rosacea eller med følsom hud skal passe på ikke at bruge disse ingredienser i for høje koncentrationer. Fordi så ætser de lidt, ligesom syre, og det er jo syre i bund og grund.
Tip: Prøv dig frem
Når det kommer til at introducere nye ingredienser, så handler det om at prøve sig frem og holde øje med, hvordan det går. Det er jo ikke farligt, og det gør jo heller ikke noget, hvis man kommer til at skalle, eller bliver lidt rød af det. Så må man bare konkludere, at det ikke gik.
Azelainsyre
Det er nogenlunde, men det er ikke det bedste. Behandlingen bliver hovedsageligt brugt til akne. Det virker ret godt, hvis man har et ganske let udbrud af akne, men det virker ikke på den kraftigste form for akne. Den er også god til at forebygge. Der er dog ikke så mange, der bruger det mere, fordi der er kommet bedre midler.
Er der nogen, der ikke burde bruge azelainsyre? Det skal ikke bruges til hud med eksem. Den kan ikke tåle det.
Hyaluronsyre
Hyaluronsyre gør, at væske i huden ikke kan fordampe. Inde i kroppen er vi flydende, og udenfor er det tørt, og derfor bevæger væske sig indefra og ud. Har man lagt et lag hyaluronsyre på, så binder det vandet, og huden er bedre fugtet.
Er der nogen, der ikke burde bruge hyaluronsyre? Det er en god ingrediens at bruge for stort set alle.
Tip: Tal med din læge
Der er mange hudproblemer, der kommer af hudsygdomme, som for eksempel akne og rosacea, og disse kan eksempelvis godt ligne hinanden. Derfor er det vigtigt at blive tilset af sin hudlæge, så man kan behandle det korrekt.
Peptider
Det er proteiner. Der er forskellige typer peptider. Der er nogen, som har signaleffekter, der kommanderer hudcellerne til at gøre forskellige ting. Det kan for eksempel være at danne mere kollagen, elastin eller hyaluronsyre selv. Man kan også kommandere cellerne til at lade være med at lave så meget pigment eller få dem til at få hår til at gro. De er meget aktive i ekstremt små mængder.
Er der nogen, der ikke burde bruge peptider? Det virker i mange tilfælde alt efter, hvad man vil. Der skal man lige huske at bruge de rigtige peptider. Det er jo ikke det samme, man bruger til at få øjenvipperne til at vokse, som man bruger til at få rynkerne til at gå væk.
Kollagen
Der er mange produkter, der markedsfører sig med, at de indeholder kollagen. Det er et peptid. Det er dog et kæmpestort molekyle, der er alt for stort til at trænge ind igennem normal hud.
Det er ikke fordi, det gør noget særligt. Det kan dog godt bruges, fordi det lægger sig som en slags hinde på overfladen af huden og dermed hindrer det, at vandet i huden fordamper, og dermed binder det fugt, så føles huden mere fugtet.
Er der nogen, der ikke burde bruge kollagen? Det er ikke en ingrediens, man som sådan skal gå efter, men det er heller ikke noget, man skal undgå.
Om Peter Bjerring
- Peter Bjerring er overlæge ved afdelingen for hud-og kønssygdomme på Aalborg Universitetshospital.
- Han er speciallæge i hudsygdomme på Møn Privathospital
- Han forsker i udviklingen af optisk diagnostik af hudsygdomme.
- Han er forperson for Dansk Videncenter for Hudkræft
- Han har publiceret mere end 300 videnskabelige artikler inden for hudsygdomme, laserbehandling og hudkræftbehandling
