Vi anbefaler: Jasmin-drømme
Tilbage i februar var jeg i New York for at møde Linda Rodin, kvinden bag skønhedsmærket Rodin Olio Lusso, der laver überskønne olier til hud, krop og hår.
Linda er tidligere moderedaktør hos Harper’s Bazaar og arbejder ved siden af sit skønhedsmærke som stylist, hvor hun blandt andet styler pigerne i Victoria Secret’s kampagner.
Seneste skud på stammen fra Rodin Olio Lusso er en luksuriøs olieparfume. Duften er, ligesom olierne, ren og enkel med et hjerte af jasmin og neroli.
Elegant og eksklusiv, og den kan virkelig anbefales, den koster 1.650 kr.
I det seneste Eurowoman der kommer på gaden denne torsdag, er der desværre sneget sig ind en fejl ind i læserservice. Duften kan købes på Slowfashionhouse.com, hvor du også finder en masse andre lækre Rodin produkter.