Vi tester nye modetendenser
Så blev det tid til endnu en omgang tendensskydning – denne gang er jeg også selv med til at teste en tendens på det hvide lærred.
Vejret var trist og gråt på photo-dagen hvor tendensen ”gul” skulle testes, heldigvis havde vi dygtige Lis Kasper til at hjælpe mit ansigt lidt på vej mod varmere himmelstrøg med lidt lækker bronze tan.
Her ses jeg med stylist Helle Skou, som er i fuld sving med at gøre kjolen klar. Jeg havde dagen inden snydt mig til lidt god kulør via selvbruner. Med sådan en vild neon-gul farve skal man stå rimelig skarpt – al opmærksomhed suges til kjolen.
Her er vores fotograf Niklas Højlund i gang med at nærstudere nogle af billederne sammen med Mia, som er vores moderedaktørs assistent. I baggrunden står Camilla og er klar til at tage fotos til bloggen.
"Mia skal teste ”De brølende 20’ere”"
Jeg var heldigvis ikke den eneste der stod for skud overfor den skarpe linse. Søde Mia som er modeassistent fik også mulighed for at teste en tendens.