Vil du ha' ALT for damerne på besøg?
Vi vil meget gerne ud at besøge tre af jer læsere, høre, hvad I mener om bladet, og se, hvordan jeres liv og hver dag ser ud. Helt konkret sender vi en journalist og en fotograf ud til jer. De billeder og den tekst, der kommer ud af besøget, vil udelukkende blive brugt internt til at gøre os klogere på at lave det helt rigtige blad til jer læsere. Vi søger kvinder i alle aldre.
Hvad gør jeg?
Du sender en mail til gram@altfordamerne.dk, hvor du fortæller følgende:
1) Hvor gammel du er
2) Hvor tit, du læser ALT for damerne
3) Hvor du bor
4) Hvad du laver
5) Om du har familie
6) Hvad du laver i din fritid
Hvis det er dig, vi besøger, får du som tak for hjælpen et års abonnement på ALT for damerne!