Hvis du fandt en pung med 11.000 kr. i, ville du så aflevere den?
Da 19-årige Rikke Præstmark fra Esbjerg fandt en pung på gaden, som viste sig at indeholde 11.000 kr., afleverede hun den ærligt og redeligt på hittegodskontoret – og fik en findeløn på 768 kr.
Ifølge jv.dk overvejede Rikke ikke engang bare at stikke den store sum i lommen, selv om hun som studerende på SU og med et studiejob på den lokale tankstation godt kunne bruge pengene:
- Jeg tænkte på, hvor meget jeg selv skulle have arbejdet for de penge, siger den ærlige teenager, der havde sin lillebror med, da hun fandt pengene. Og det var ikke fordi, han var med, at hun ikke stak pengene i lommen, siger hun til jv.dk.
Rikke fortæller også, at der er nogle, som har sagt til hende, at hun da var godt dum ikke at beholde pungen med de mange penge selv.
- Men de fleste siger alligevel, at de ville have gjort som mig, siger hun til jv.dk.
Annonse